Youtuberen 8Booth, der er kendt for sine farlige udspring fra store højder, kom kort før nytår galt af sted, da han fejlbedømte afstanden under et udspring. Det skriver Daily Mail.
8Booth blev i løbet af 2016 kendt for at friste skæbnen med en række farlige udspring, hvorved han gentagne gange med nød og næppe undgik at ramme et hårdt underlag i stedet for vandet.
Vanvittigt udspring: Her fejlbedømmer han afstanden
28. december gik det dog galt for den amerikanske vovehals, da han sprang fra taget af Pacific Edge Hotel i californiske Laguna Beach. Her fejlbedømte 8Booth afstanden mellem tag og pool og endte derfor med at smadre begge fødder mod poolkanten, før han ramte vandet.
Som det ses på hotellets overvågningsvideo, var vovehalsen selv i stand til at komme op af poolen efterfølgende, men han kunne dog ikke selv gå derfra. Se overvågningsvideo og 8Booths egne optagelser i videoen over artiklen.
Ifølge 8Booth fik han 'knust begge fødder og ankler' ved uheldet, og de billeder han efterfølgende har delt vidner om skadernes omfang.
'Tillykke, du kommer aldrig til at gå normalt igen'
Blandt udspringerens fans ønsker mange ham god bedring, men andre påpeger dog også, at det kun var et spørgsmål om tid, før der skete en ulykke, og at han nok ikke kommer til at lave flere udspring foreløbig.
'Tillykke, du kommer aldrig til at gå normalt igen. At få skruer i anklen betyder, at du aldrig vil være i stand til at løbe igen, og du kommer aldrig til at hoppe fra en bygning igen', lyder den kyniske dom fra en følger.
Hovedpersonen selv har ikke oplyst, hvilke udsigter han har til at komme på benene igen.
Livsfarligt udspring: Kaster sig fra toppen af hotel ned i pool
Vanvidsudspringer tæt på at splatte sig selv fra 40 meters højde
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.