Annonce:
Annonce:

Det øger risikoen for kræft - men de færreste ved det

Det er ny viden for mange, at alkohol hænger sammen med kræft. Selv få genstande kan have en betydning

Særligt sammenhængen mellem alkohol og en kræftform hos kvinder er ny viden for danskerne. Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen/Ritzau Scanpix
Særligt sammenhængen mellem alkohol og en kræftform hos kvinder er ny viden for danskerne. Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Hvis ikke du var klar over det, er du ikke alene.

Det er nemlig ny viden for mange, at alkohol øger risikoen for kræft. Det viser en rapport fra Kræftens Bekæmpelse, der er udgivet mandag.

I rapporten er 3000 danskere i alderen 18-74 år blevet spurgt til, hvilke sygdomme, de mener, at alkohol øger risikoen for. Kun 21 procent nævner kræft.

Tallene viser tydeligt, at der er behov for at oplyse mere om sammenhængen mellem alkohol og kræft, mener Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

'Hos otte ud af ti danskere er kræft ikke 'top of mind', når de tænker på konsekvenserne af alkohol. Men alkohol øger risikoen for mindst syv forskellige kræftformer, og den viden vil vi gerne ud til danskerne med,' siger Peter Dalum i pressemeddelsen.

Annonce:

Selv lidt har betydning
Hvor meget alkohol du indtager, er ikke ubetydeligt. Risikoen for kræft stiger nemlig med mængden af alkohol, der indtages. Men allerede ved et alkoholforbrug på omkring én genstand om dagen er der dokumenteret en øget risiko for kræft.

Hvis man holder sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger på maks. ti genstande om ugen og maks. fire om dagen, har man en lav risiko for at blive syg, herunder at få kræft, på grund af alkohol. Men ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen er der mere end 700.000 danskere, der drikker mere end anbefalingerne.

Brystkræft overrasker
De kræftformer, hvor alkohol øger risikoen, er kræft i mundhule, svælg, strube, spiserør, lever, bryst samt tyk- og endetarm.

Særligt risikoen for brystkræft er nyt for danskerne.

'Brystkræft hos kvinder er den kræftform, hvor sammenhængen med alkohol antalsmæssigt fylder mest, da det er så hyppig en kræftform, og hvor der ikke skal ret meget alkohol til, før risikoen øges,' siger Anne Tjønneland, der er forskningsgruppeleder hos Kræftens Bekæmpelse i pressemeddelsen

Annonce:

'Den viden vil vi gerne give især kvinderne, så de på et oplyst grundlag kan vurdere, hvor meget alkohol, de vil drikke,' lyder det videre.

Et studie har vist, at 370 danske kvinder hvert år får brystkræft som følge af alkohol.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Søren Pind er gået fra snøvsen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: