Annonce:
Annonce:

Det skal du vide om det nye MitID

Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark har holdt pressemøde om afløseren for NemID

Pressemødet er slut. Om lidt kan du se det i dets fulde længde her.
Annonce:
Følg Samfund

Fra i dag, onsdag 6. oktober, er lanceringen af det nye digitale identifikationsværktøj MitID blevet sat i gang.

Det skete i forbindelse med et pressemøde afholdt af Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark.

Lanceringen har været længe undervejs, men det er altså fra nu, at danskere kan begynde at hente den nye app, som fremover skal benyttes for blandt andet at få adgang til netbank og offentlige tjenester på nettet.

Efter planen skal implementeringen af MitID foregå mellem nu og 30. juni, hvor NemID altså vil være fortid.

Indtil da vil mange skulle have både NemID og MitID, da nogle tjenester i overgangsperioden ikke vil være sat op til MitID endnu, lød det på pressemødet. Hvis man har fået MitID skal man altså vente med at skille sig af med NemID til implementeringen er fuldstændig gennemført.

Annonce:

- Vi ville selvfølgelig gerne kunne lave skiftet med et trylleslag, men når der er tale om et system med 5,7 millioner brugere, er det nødvendigt at gøre det over tid for at sikre den bedste overgang, lød det fra Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, på pressemødet.

Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen og Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, stod for at præsentere lanceringen af det nye MitID. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen og Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, stod for at præsentere lanceringen af det nye MitID. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
 

Baggrunden for at skifte til MitID er, at det skal være mere sikkert end NemID.

Det betyder derfor et farvel til det velkendte papkort, som fulgte med lanceringen af NemID i sin tid. MitID er nemlig som udgangspunkt en app, da papkortet ifølge Digitaliseringsstyrelsen er for usikkert, da det kan kopieres og deles.

Det vil dog være muligt at bruge MitID uden en smartphone, forsikrer styrelsen. Det vil således være muligt at få en kodeviser eller en kodeoplæser, når man tilmelder sig MitID.

Tre forskelle på NemID og MitID

På pressemødet fremhævede digitaliseringsstyrelsens vicedirektør, Adam Lebech, tre forskelle på NemID og MitID:

1. MitID betyder på sigt et farvel til papkortet, om end der vil være de førnævnte fysiske alternativer.

2. Man skal ikke længere bruge sit cpr-nummer som brugernavn. I stedet skal man selv vælge et brugernavn, som ikke må deles med andre.

3. I dag åbner NemID-appen automatisk på mange enheder, når man skal bruge den. Fremover vil man dog selv skulle åbne app'en, når man logger ind på en tjeneste.

Behold dit NemID
Udgangspunktet for at få det nye MitID er at scanne sit pas med sin smartphone. Det vil dog være muligt at få MitID alligevel, hvis man ikke ejer pas eller smartphone, ved at møde op i Borgerservice.

Annonce:

Som udgangspunkt skal man ifølge Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark ikke foretage sig noget endnu. Man vil nemlig få en besked af sin bank, når man bruger netbank, om at hente den nye app og så herefter aktivere den.

Har man ikke netbank, vil man modtage besked via digital post, og er man fritaget for digital post, vil man få et fysisk brev. Det vil ske i løbet af 2022, lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen.

Samarbejde med Ældre Sagen
En overgang til et nyt digitalt værktøj lyder umiddelbart som et skrækscenarie for borgere, der ikke er så trygge ved at færdes på nettet.

På pressemødet lød det dog fra Adam Lebech, at man har de ældre for øje, og har indgået et samarbejde med Ældre Sagen, der kan hjælpe med at tage de ældre medborgere i hånden.

- Der er allerede mange ældre, der er glade for NemID-appen, så vi har et håb om, at de også vil tage godt imod MitID, lød det på pressemødet.

Annonce:

Han fremhævede derefter den kommende kodeviser og kodeoplæser som muligheder for dem, der af forskellige årsager ikke bruger smartphone eller andre digitale enheder.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: