Det skønne vejr fortsætter - masser af pinse-sol

Helt op til 26 grader i dag

De tidligere meldinger fra meteorologerne om, at vejret skulle slå om midt på ugen er lagt væk igen.

Vi får nemlig masser af sol og skønt vejr i de kommende dage.

Der kan falde en regnbyge hist og her. Men generelt bliver vejret dejligt.

- Også i pinsen bliver vejret godt. Der skulle blive gode muligheder for at se pinsesolen danse, lyder det fra vagthavende meteorolog hos DMI Trine Pedersen.

- Der kan være lidt skyer hist og pist onsdag morgen. Men ellers får vi en del sol med temperaturer mellem 22-26 grader. Det bliver dog køligere på den jyske vestkyst, og i Østjylland kan der komme nogle byger i eftermiddag.

Men generelt bliver vejret rigtig godt i dag, siger meteorologen til Ekstra Bladet.

Dejligt pinsevejr
Også i de kommende dage kommer der en del sol.

- Der kan komme nogle enkelte spredte byger. Det er lidt tilfældigt, hvor de rammer.

Men allerede lørdag bliver vejret rigtigt dejligt med tørvejr og sol. Temperaturerne vil ligge på 18-23 grader. Og dette vejr fortsætter både søndag og mandag. Så dem, der gerne vil se pinse-solen danske, får gode muligheder for det, lover Trine Pedersen.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen