Det store torskevalg: Hvem skal være Årets Nytårstorsk?

Afgiv din stemme nu - og vind fine præmier

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Følg Samfund

 

Hvem har kvajet sig mest i løbet af året? Hvem er de seneste 12 måneders største præmie-idiot? Hvem har jokket mest festligt i spinaten?

Det spørgsmål skal du, kære læser, nu besvare, og jeg skal være den første til at erkende, at opgaven er uhyre vanskelig. Samtlige 10 nominerede har fortjent at blive Ekstra Bladets Nytårstorsk 2021, men der er kun én fisk til uddeling, så der skal vælges.

Alene det at skære listen ned til den halve snes kandidater var noget af en udfordring.

Også i år har mange trængt sig på, men langtfra alle kunne finde plads. Sådan er reglerne.

Boblere
Vi havde selv adskillige gode alternativer, da vi for en måneds tid siden skulle sammensætte feltet, men hjælpsomme læsere er også kommet med glimrende forslag.

Ikke mindst er statsminister Mette Frederiksens hårdtslående højre hånd, departementschef Barbara Bertelsen blevet fremhævet.

Vi synes imidlertid, hun bliver dækket ind af Mette Frederiksen, som jo har udnævnt damen.

Qvortrup
Som vanligt er Ekstra Bladets chefredaktør flere læseres favorit. Men selv hvis vi ser bort fra de åbenbare habilitetsproblemer, jeg ville løbe ind i, kan det ikke nytte noget. Ekstra Bladets ansatte kan ikke deltage i Ekstra Bladets egne konkurrencer.

Naturligvis ikke.

I øvrigt har Henrik Qvortrup tidligere været nomineret til torsken. To gange, endda.

Men det skete altså, inden han blev Ekstra Bladets chefredaktør. Til hans tilhængere kan kun siges, at I havde chancen dengang. Nu er det for sent.

Fine præmier
Årets vigtigste valg er i dine hænder. Du kan stemme lige neden for præsentationerne af de ti nominerede.

Dér kan du også deltage i lodtrækningen om tre flotte gavekurve til en værdi af 500 kr. pr. styk samt 20 eksemplarer af storværket ’Prutternes forunderlige verden’ af Morten Ingemann og Hans Bjerregaard.

På årets sidste dag kan du læse, hvem der blev Ekstra Bladets Nytårstorsk 2021.

Hvor er det altså spændende.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

De ti nominerede

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
 

1

Naser Khader

Naser Khader er så tosset med demokrati og ytringsfrihed, at han har tatoveringer på begge sine arme om den sag.

Folk skal bare ikke sige noget, som Khader er uenig i, for så kommer han efter dem. Han kan finde på at klage til deres arbejdsgivere, og han kan forfølge dem med trusler og skældsord.

Som han skrev til en mand, der formastede sig til at sige ham imod:

’Knep en ged!’

Når det handler om ham selv og hans egen seksualitet går han dog målrettet efter kvinder. Mange af dem.

Khaderstrofen 

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
 

2

Linse Kessler

Man bliver ikke nomineret til Ekstra Bladets Nytårstorsk ved som Linse Kessler at få sprøjtet oceaner af silikone ind i sine bryster. Det er jo hendes egen sag.

Man bliver heller ikke nomineret til torsken, fordi man for godt en snes år siden stak en langbladet, savtakket kniv i maven på en forhenværende veninde, så hun fik perforeret tyndtarmen og var i livsfare.

Men hvis man udgiver en bog, hvori man brovtende praler med forbrydelsen og samtidig gør grin med offeret og morer sig over hendes lidelser, så er man faktisk derhenne, hvor det kaster en velfortjent nominering af sig.

Linsefejl 

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
 

3

Christian Bitz

Christian Bitz har ikke opfundet den flade tallerken. Eller den dybe, for den sags skyld.

Men for nogle år siden sprang Bitz pludselig ud som keramiker.

Alle var enige om, at hans tallerkner, der blev fremstillet på en fabrik i Kina, var vældig pæne. Det syntes også den danske keramiker Kasper Würtz, som Bitz havde hugget designet fra.

Bitz og kumpaner troede nok, de kunne tryne den lille keramiker, men de tabte i både Byretten og Landsretten, så nu har Bitz svært ondt af sig selv. Men han kan nok trøstes.

Kopisten Bitz 

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
 

4

Karen Melchior

Karen Melchior, som sidder i EU-parlamentet for De Radikale, delte for et års tid siden denne analyse på Twitter:

’Jeg vil hellere behandle alle mænd som potentielle overgrebsmænd, selvom de bliver fornærmede, end antage at ikke alle mænd er potentielle overgrebsmænd og så ende med at blive overfaldet.’

Det vil nok komme bag på Melchior, men vi er faktisk usandsynligt mange mænd, som ikke et øjeblik har overvejet at overfalde hende.

Til gengæld er det modsatte ikke en given ting. Ekstra Bladet afslørede, at Melchior med sin opførsel har jaget adskillige medarbejdere væk og udløst tre sygemeldinger.

Bomben Melchior 

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
 

5

Trine Bramsen

Tidligt viste Trine Bramsen talent for at bringe sig selv i rodede nødsituationer. Så hvad er mere naturligt, end da Mette Frederiksen havde brug for en forsvarsminister, faldt valget på Bramsen.

Mens Talibans tropper rykkede mod Kabul, var hun til popkoncert. Og da Afghanistans hovedstad faldt, blev hun på Marinehjemmeværnets skib ’Luna’ sejlet til Ærø, hvor hun i campingvognen Røde Grethe holdt møde med lokale socialdemokrater.

Man må jo prioritere ...

NødBramsen 

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
 

6

Michael Dyrby

I 2015 måtte Michael Dyrby gå af som nyhedsdirektør for TV 2. Det handlede om sex og nogle upassende billeder.

Kort efter var Dyrby chefredaktør på B.T., men det gik så over i år, efter at dokumentarfilmen ’MeToo: Sexisme bag skærmen’ blev vist.

Den afslørede horrible forhold på TV 2, men Dyrby var hurtig til at melde ud, at hans samvittighed var ren.

Her var det så heldigt, at andre kunne hjælpe på hans hukommelse, og så huskede han alligevel, at han havde krænket kvinder, der var ansat under ham – billedligt talt, men ikke nødvendigvis kun.

Dyrbys dybder 

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
 

7

Jeanette Ottesen

Jeanette Ottesen er vældig god til at svømme. Men jeg er ikke sikker på, at al det klorvand er gavnligt.

I hvert fald sprang Ottesen i år ud som forfatter, og det var ikke nogen entydig succes. Selv hvis vi ser bort fra det halvt afklædte forsidebillede, som nok kan give mulige læsere indtryk af, at der er tale om porno i den bløde afdeling.

Men Ottesen bruger en del plads på først at sige undskyld til svømmekollegaen Lotte Friis, der angiveligt blev mobbet.

Ottesen på dybt vand 

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
 

8

Mette Frederiksen

Vi skal ikke altid være så negative, vel? Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, har i år ikke fået slået ét pelsdyr ihjel uden lovhjemmel. Ikke ét eneste.

Tal lige om en forbedring. Året før var tallet over 15 millioner.

Okay, så er der en del andet.

For eksempel opførte hun sig med den største ligegyldighed over for en snes danske børn, som var strandet under frygtelige forhold i teltlejre i Syrien.

Mutte Mette 

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
 

9

Morten Messerschmidt

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt blev i år idømt seks måneders betinget fængsel for svindel og dokumentfalsk.

Så nu går manden efter formandsposten i sit parti. Ja, han er vel favorit til posten, forudsat Inger Støjberg, som også lige er blevet idømt en fængselsstraf, ikke stiller op.

Der hersker særlige forhold i det parti.

Her vil mere rimelige mennesker end jeg nok gøre opmærksom på, at sagen skal gå om, fordi dommeren i første omgang kvajede sig i nærmest torskepådragende grad. Men skal vi ikke gå ud fra, at Byretten når frem til samme resultat én gang til?

Another Fine Messerschmidt 

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
 

10

Grete Christensen

Da Grete Christensen, som er formand for Dansk Sygeplejeråd, i begyndelsen af året gik til overenskomstforhandlingerne, stillede hun sine medlemmer en højere løn i udsigt.

Hun var også fornøjet, da hun præsenterede resultatet. Der var godt nok ikke nogen nævneværdig lønstigning, men ellers.

Så stemte medlemmerne nej, og pludselig kunne Christensen også se, at det var noget lort.

Så gik sygeplejerskerne i strejke, og Christensen gik i spidsen. Optændt af retfærdig harme.

Christensens kamp 


 

Stem på Årets Nytårstorsk 2021

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Vind torskefede præmier

Hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen om 3 lækre gavekurve og 20 eksemplarer af storværket 'Prutternes forunderlige verden', så send en e-mail til konkurrence@eb.dk

Din e-mail bruges kun i forbindelse med lodtrækningen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

44 torsk

1977 Folketingsmedlem Inge Krogh

1978 Folketingsmedlem René Brusvang

1979 Sømandsformand Preben Møller Hansen

1980 Partistifter Erhard Jakobsen

1981 Aalborg-borgmester Marius Andersen

1982 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1983 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1984 Trafikminister Arne Melchior

1985 Indenrigsminister Britta Schall Holberg

1986 Skatteminister Isi Foighel

1987 DBU-formand Carl Nielsen

1988 Folketingsmedlem Mogens Camre

1989 Sundhedsminister Elsebeth Kock-Petersen

1990 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1991 Folketingets formand H. P. Clausen

1992 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1993 Politidirektør Poul Eefsen

1994 Trafikminister Kaj Ikast

1995 Kulturminister Jytte Hilden

1996 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

1997 Partileder Uffe Ellemann-Jensen

1998 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

1999 Økonomiminister Marianne Jelved

2000 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

2001 Folketingsmedlem Keld Albrechtsen

2002 Borgmester Peter Brixtofte

2003 Folketingsmedlem Jacob Buksti

2004 Prins Joachim

2005 Ejendomsmægler Hanne Nørrisgaard

2006 Imam Abu Laban

2007 Folketingsmedlem Jørgen Poulsen

2008 Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

2009 Borgmester Klaus Bondam

2010 Miljøminister Karen Ellemann

2011+2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidt

2013+2014 Partileder Lars Løkke Rasmussen

2015 Folketingsmedlem Carl Holst

2016 Europaparlaments-medlem Morten Messerschmidt

2017 Udenrigsminister Anders Samuelsen

2018 Finansminister Kristian Jensen

2019 Partileder Rasmus Paludan

2020 Statsminister Mette Frederiksen

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.