Annonce:
Annonce:

- Det værste siden pandemiens start

Hospitalerne i Florida er under stort pres på grund af stigende smittetal blandt især uvaccinerede

På Joe DiMaggio Children's Hospital i Florida fortæller lægerne, at de ser en voldsom stigning af indlagte børn med corona.
Annonce:
Følg Samfund

I løbet af foråret og forsommeren kunne befolkningen i mange lande ånde lettet op.

Coronavirussen så ud til så småt at have sluppet taget, og flere og flere kunne begynde at få en normal hverdag i takt med, at flere blev vaccineret mod covid-19.

Men med Delta-variantens ankomst er covid-19 for alvor vendt tilbage, og i store dele af verden oplever man igen stigende smittetal.

Det ser man særligt i USA, hvor især flere sydstater kæmper med hastigt stigende smittetal og indlæggelsestal.

Det er blandt andet tilfældet i Florida, hvor antallet er indlagte er højere, end det har været på noget tidligere tidspunkt i pandemien.

På Tampa General Hospital i byen Tampa er oplevelsen hos personalet da også, at det nuværende udbrud er 'det værste de har været vidne til siden pandemiens start'. Det skriver CNBC.

Borgere demonstrerede mandag i byen Largo for at få indført mundbindskrav i skolerne i Florida for at bremse smittestigningen i staten, mens statens guvernør nægter. Foto: Octavio Jones/Reuters/Ritzau Scanpix
Borgere demonstrerede mandag i byen Largo for at få indført mundbindskrav i skolerne i Florida for at bremse smittestigningen i staten, mens statens guvernør nægter. Foto: Octavio Jones/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Svært at se lyset
I Hillsborough County, hvor Tampa ligger, er der således i gennemsnit 1200 bekræftede smittede hver dag. Med en befolkning på knap halvanden million ville det svare til et dagligt smittetal på omkring 5000 i Danmark.

- Alle arbejder på fuld tryk og lidt til, og det føles, som om vi har gjort det i lang tid, siger lægen David Wein fra hospitalet til CNBC. Han fortæller, at man på hospitalet er ved at mangle sygeplejesker.

- Det er svært at se lyset for enden af tunnelen lige nu, siger han.

I Florida er 86 procent af alle sengepladser på hospitalerne lige nu optaget. Det samme tal er 74 procent i hele USA. 28 procent af alle indlagte i Florida er covid-19-patienter, mens det blot er hver tiende på landsplan.

Guvernør nægter
De indlagte er primært uvaccinerede, og staten kæmper lige som mange andre sydstater i USA med at få befolkningen til at lade sig vaccinere.

På trods af de høje smittetal bliver der ikke lavet nye tiltag for at få smitten ned i staten.

Eleverne i Floridas skoler er i denne uge vendt tilbage, og man frygter, det kan sætte skub i en yderligere stigning i smittetilfælde. Foto: Octavio Jones/Reuters/Ritzau Scanpix
Eleverne i Floridas skoler er i denne uge vendt tilbage, og man frygter, det kan sætte skub i en yderligere stigning i smittetilfælde. Foto: Octavio Jones/Reuters/Ritzau Scanpix

Annonce:

Det skyldes, at den republikanske guvernør, Ron DeSantis, nægter at lytte til blandt andet Biden-administrationen, som opfordrer til at indføre blandt andet maskepåbud og andre restriktioner.

Tværtimod har guvernøren i maj ophævet alle restriktioner, og 1. juli underskrev han et dekret, der har forhindret lokale myndigheder i at udstede maskepåbud i skoler.

Guvernør Ron DeSantis. Foto: Joe Raedle/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
Guvernør Ron DeSantis. Foto: Joe Raedle/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
 

DeSantis er på den baggrund udsat for massiv kritik fra blandt andet WHO, men han bebrejder selv Joe Bidens immigrationspolitik, som han mener er skyld i stigningen i antallet af smittede.

Selvom smittetallene i Florida har nået nye højder, er dødstallene fortsat et stykke under de højeste tal, omend tallet er stigende. Den seneste uge har i gennemsnit 88 personer mistet livet med covid-19 hver dag i Florida. Da det så værst ud i staten i januar, var tallet 180. Der bor i alt knap 22 millioner mennesker i Florida.

Florida er langt fra den stat, hvor der er lavest tilslutning til vaccinationer, men de halter stadig efter duksene fra Vermont og folkerige stater som New York og Californien. I Danmark er 61,4 procent af befolkningen pr. dags dato færdigvaccineret.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Se beskederne

En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: