Dette hashtag giver dine billeder flere likes

Tænker du så det knager, når du skal finde på hashtags til dine Instagram-billeder? Det er ikke længere nødvendigt...

Nu er der kommet svar på, hvilket hashtag du skal bruge for at få masser likes. (Foto: Matej Kastelic)
Nu er der kommet svar på, hvilket hashtag du skal bruge for at få masser likes. (Foto: Matej Kastelic)

Du har taget et flot billede, redigeret det og skrevet en sjov delingstekst. Nu skal du bare vælge de hashtags, der skal ledsage det.

Men det kan være svært, for der er så mange muligheder, og hvilke hashtags vil sprede dit flotte Instagram-billede mest muligt ud på de sociale medier, så det vælter ind med likes?

Se også: Unge sletter billeder, når de ikke får nok 'likes'

Det har Dan Zarrella, der simpelthen forsker i sociale medier, svaret på. Hans resultater lyder således:

- Hashtagget #NoFilter, der indikerer at billedet er 'rent' og ikke har fået lagt et filter over sig, er det mest populære. Billeder med dette hashtag har 10 procent større chance for at få likes.

- Det er dog ikke alle, der er ærlige, når de bruger NoFilter-hashtagget. 29 procent af de billeder, der uploades med dette hashtag, har rent faktisk brugt et filter.

- Du får flere likes på billeder i blå eller grønne toner end billeder i pink eller orange toner.

- De mest populære filtre er Willow, Normal og Toaster, mens de mindst populære er Rise, 1977 og Sierra.

- De folk, der bruger virkelig mange hashtags, har rent faktisk held med det.

Læs mere om Dan Zarrellas undersøgelse og se hans grafer hos Seventeen.

Tips og guides Bliv konge af Instagram

11 kommentarer
Vis kommentarer