DF foreslår gratis transport: Det mener danskere

Dansk Folkeparti vil se på muligheden for gratis kollektiv transport i de fire største byer. Det forslag får en blandet modtagelse af morgentrafikkens pendlere

Dansk Folkeparti vil undersøge muligheden for at gøre den kollektive transport gratis. Så flere fremover vil vælge bus og tog.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Vi står over for en stor omvæltning i hele transportsektoren i forhold til klima- og energipolitikken. Og der vil vi gerne have belyst, hvad omkostningerne vil være ved at få gjort den kollektive trafik gratis, fortæller klimaordfører Morten Messerschmidt.

Til at starte med vil det kun skulle gælde landets fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg. For Dansk Folkeparti handler det om at satse mere på den kollektive trafik fremfor kun at fokusere på el- og brintbiler.

Ekstra Bladet har været på gaden for at tale med morgentrafikkens deltagere og høre, hvad de synes om muligheden for fremover at kunne køre gratis med bus, tog og metro.
 

Foto: Bave Mustafa
Foto: Bave Mustafa

Bent Christensen, 84

- Jeg er selv begyndt at tage bussen oftere og oftere. Tidligere har jeg altid kørt bil, men nu er jeg blevet for gammel til det, så det ville være dejlig, hvis det blev gratis at køre med bussen.

Foto: Bave Mustafa
Foto: Bave Mustafa

Jacob Holt, 25

- Det ville være rigtigt dejligt og kunne sikkert få flere i de største byer til at bruge den kollektive transport, men jeg bor i Vejle, så det ville ikke være den store hjælp for mig. Men måske kunne det få flere til at lade bilen stå.

Foto: Bave Mustafa
Foto: Bave Mustafa

Christina Nielsen, 40

- Jeg pendler fra Vallensbæk til København, så det ville være skønt at spare nogle penge på transporten. Men vi kommer jo bare til at betale for det over skatten, så det bliver spændende at se, hvor dyrt det bliver. Men hvis det kan gøres fornuftigt, så er det positivt.

Foto: Bave Mustafa
Foto: Bave Mustafa

Søren Mikkelsen, 31

- Hvis det blev gratis, så er det ikke noget, der rigtigt ville kunne mærkes i mit budget. Men det ville da helt klart være positivt, hvis det betyder, at andre oftere vil benytte sig af bus, tog og metro. Så vi kan få nogle færre biler i København, siger Søren Mikkelsen. 

306 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere