DI: Øget interesse for tekniske uddannelser gavner det grønne

Otte procent flere har søgt ind på en STEM-uddannelse. Dansk Industri kalder det godt nyt for grøn omstilling

Langt flere har i år valgt at søge ind på en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, og det er fremragende nyt for den grønne omstilling.

Sådan lyder vurderingen fra erhvervsorganisationen Dansk Industri.

Søndag blev opgørelsen over ansøgere til de videregående uddannelser offentliggjort af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Opgørelsen afslørede blandt andet, at otte procent flere har søgt ind på en STEM-uddannelse (science, technology, engineering, mathematics) sammenlignet med 2019.

- Jeg er meget glad for, at så mange unge har valgt at søge ind på ingeniøruddannelserne. Vi står over for store klimaudfordringer. Her spiller ny og grøn teknologi en afgørende rolle, siger Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri, i en kommentar.

- Derfor er det rigtig godt, at så mange unge har søgt netop disse uddannelser, som giver en helt unik mulighed for at være med til at løse klimaudfordringerne, tilføjer hun.

Hele 12 procent flere har søgt ind på civilingeniøruddannelsen sammenlignet med 2019. I alt har lige under 20.000 søgt ind på en STEM-uddannelse.

- Vi havde forventet, at flere ville søge ind, men det her overstiger langt mine forventninger. Nu krydser vi fingre for, at rigtig mange også bliver optaget, siger Mette Fjord Sørensen.

Også i Ingeniørforeningen, IDA, glæder formand Thomas Damkjær Petersen sig over det store ansøgerfelt.

Han mener ligesom Mette Fjord Sørensen, at det er afgørende i kampen for den grønne omstilling

- Kompetencer på felter som teknologi, naturvidenskab og it er efterspurgte, og hvis Danmark og danske virksomheder skal indfri ambitionerne om øget digitalisering og ikke mindst komme i mål med den grønne omstilling, skal vi sørge for at sikre kvalificeret arbejdskraft herhjemme, siger han.

Her er studierne med flest ansøgere

1. Pædagog: 5910 (-46).

2. Sygeplejerske: 5112 (121).

3. Medicin: 4462 (602).

4. Civilingeniør: 3953 (422).

5. Diplomingeniør: 3674 (86).

6. Erhvervsøkonomi, HA almen: 3233 (115).

7. Socialrådgiver: 3170 (114).

8. Psykologi: 3168 (552).

9. Folkeskolelærer: 3049 (48).

10. Jura: 2798 (336).

11. Markedsføringsøkonom: 2436 (63).

12. Finansøkonom: 2296 (449).

13. Fysioterapeut: 1841 (-315).

14. Bygningskonstruktør: 1595 (10).

15. Datamatiker: 1557 (126).

16. Multimediedesigner: 1444 (186).

17. Designteknolog: 1317 (106).

18. Serviceøkonom: 1294 (37).

19. Arkitekt: 1224 (291).

20. Statskundskab: 1085 (140).

Der er flere ansøgere til uddannelserne, men tallene afspejler de uddannelser, som folk har haft som førsteprioritet.

Kilde: Uddannelse- og Forskningsministeriet

Så mange har søgt videregående uddannelse gennem årene

I år har 94.604 søgt om optagelse på en videregående uddannelse. Det er det højeste antal siden 2016. Herunder kan du se, hvordan antallet af ansøgere til de videregående uddannelse har udviklet sig gennem årene:

* 2020: 94.604 ansøgere.

* 2019: 88.754 ansøgere.

* 2018: 89.700 ansøgere.

* 2017: 91.539 ansøgere.

* 2016: 94.744 ansøgere.

* 2015: 93.924 ansøgere.

* 2014: 90.933 ansøgere.

* 2013: 87.744 ansøgere.

* 2012: 80.528 ansøgere.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

FAKTA: Det er forskellen på kvote 1 og kvote 2

Søndag klokken 12 udløb fristen for at søge ind på de videregående uddannelser under kvote 1.

I alt har 94.604 på tværs af kvote 1 og kvote 2 søgt ind på en videregående uddannelse i år.

Her kan du se, hvad forskellen på de to kvotesystemer er:

Kvote 1:

* På en kvote 1-ansøgning bliver du udelukkende bedømt på resultatet af din gymnasiale uddannelse. Det betyder, at studerende med højt karaktergennemsnit får plads på den videregående uddannelse før elever med et lavere gennemsnit.

* Er der bestemte karakterkrav til studiet, du søger ind på, skal fagene være bestået på det krævede niveau.

Kvote 2:

* Optagelse gennem kvote 2 er for ansøgere, som ikke kan blive optaget gennem kvote 1, eller som har brug for at blive vurderet på kvalifikationer ud over eksamensgennemsnittet.

* Kvote 2-kriterierne består af forskellige faglige og generelle aktiviteter, som sammen med den adgangsgivende eksamen giver mulighed for at søge optagelse. Eksempler på kvote 2-kriterier kan være:

* Anden uddannelse (eller dele af en uddannelse) ud over en gymnasial uddannelse.

* Højskoleophold af typisk 16 ugers varighed.

* Udlandsophold på minimum tre til seks måneder såsom skoleophold med undervisning på gymnasialt eller videregående niveau eller ophold med sprogundervisning.

* Aktiviteter som foreningsarbejde, politisk arbejde, arbejde med børn og unge, arbejde med handicappede eller arbejde som fritidsleder.

* Studierelevant arbejde.

* Motiveret ansøgning.

* Nogle uddannelser indkalder kvote 2-ansøgere til optagelsesprøver og/eller samtaler. Prøverne kan være alt fra multiple choice-test til større hjemmeopgaver.

I 2019 søgte i alt 88.754 ind på en videregående uddannelse. Det var et fald et lille fald sammenlignet med året før.

Kilder: Uddannelsesguiden.dk, Uddannelses- og Forskningsministeriet.

6 kommentarer
Vis kommentarer