Prøv at lave følgende regnestykke i hovedet:
11/99(2732124.27-6131x912)/5123π-cos(50)³= ?
Har du klaret det? Med 50 decimaler?
Nok ikke. Men en supercomputer kunne lynhurtigt lave samme regnestykke med 10.000 decimaler.
Men selvom supercomputerne giver hjernen baghjul på hurtigheden, er det ikke fordi din hjerne står stille. Slet ikke.
For det handler ikke alt sammen om hurtighed - faktisk er hjernen mere kraftig end verdens ti hurtigste supercomputere - tilsammen.
Hjernen er også en computer
Din hjerne er nemlig altid i gang. Bare ved at læse disse linjer er der mere aktivitet i din hjerne, end der er i den computer, tablet eller telefon, du læser dem på.
For selv når du synes, at det måske går lidt langsomt på øverste etage, kører din hjerne i højere omdrejninger end selv den vildeste supercomputer.
Og det siger faktisk ikke så lidt. Verdens hurtigste supercomputer hedder ‘Summit’ og står i USA. Her er den med til at løse nogle af universets store gåder, men den hjælper også forskere med at lave beregninger på alt fra kræftforskning til forudsigelser af vejret.
Faktisk er Summit så hurtig, at du skulle lave en matematisk beregning i hovedet hvert sekund i 6,3 milliarder år for at matche, hvad Summit kan klare på ét sekund.
Men er supercomputeren så ikke meget klogere end et menneskes hjerne?
Slår den kraftigste computer
Nej. For hjernens kapacitet kan ikke kun måles i fart.
Nogle forskere vurderer nemlig, at vores hjerne er op mod fem gange så kraftig som selv den kraftigste supercomputer i verden.
Men i Japan prøvede man faktisk at lave eksperimentet i lidt mindre skala. Her satte man en supercomputer til at lave de samme beregninger, som vores hjerne klarer i sekundet.
Helt præcist fodrede de supercomputeren, der bare kaldes ‘K’, med den information, som én procent af hjernen bearbejder på et sekund.
Det lyder måske ikke af meget, men det tog alligevel supercomputeren hele 40 minutter at lave beregninger, der svarer til en enkelt sekunds hjerneaktivitet.
Din hjerne holder dig i gang
Der er dog en rigtig god grund til, at din hjerne alligevel ikke kan følge med supercomputeren Summit, når det kommer til at lave lynhurtige matematiske udregninger.
Hjernen bruger nemlig i stedet sin energi på at holde kroppen kørende. Alle tanker og bevægelser styres nemlig fra hjernen i en uendelig række af uhyre komplicerede beregninger og processer.
At blive god til matematik, så man eksempelvis kan løse regnestykket øverst i artiklen, er i stedet noget, man skal træne sig til.
Og jo tidligere man begynder at lære matematik desto bedre, hvis man gerne vil være så skarp som mulig. Derfor kan det være en god idé at hjælpe sine børn i gang på en måde, der er både sjov og læringsrig, så barnets egen supercomputer på øverste etage kan komme tidligt i gang med træningen.
Det kan man for eksempel gøre med den svenske tjeneste Albert, der allerede har hjulpet tusindvis af svenske børn med at finde glæden ved matematikken. Nu er den kommet til Danmark, og du kan læse mere om Albert her:
Artiklen er sponseret af den svenske matematik-service, Albert, der lige er introduceret i Danmark. Læs mere her.
