Har du både kat og børn i huset, så er der måske grund til at overveje at skille sig af med din knurhårede ven. Ny forskning peger nemlig på, at de to ting er en rigtig dårlig kombination.
En undersøgelse fra University of Iowa og Florida International University har set nærmere på parasitten ’toxoplasma gondii’, som overføres gennem kattes afføring. Den viser, at parasitten kan have en voldsom negativ effekt på børns præstation i skolen, skriver Metro.
Dyrlæge: Din kat snakker faktisk til dig
Undersøgelsen er foretaget blandt 1755 børn i alderen 12-16 år og viser en tydelig sammenhæng mellem ’toxoplasma gondii’ og børns reducerede hukommelse og dårlige læseevne.
Ifølge Metro inficeres flere milliarder mennesker hvert år af parasitten, som primært når til mennesker via deres kontakt til kattes afføring, og den samme bakterie har tidligere været sat i forbindelse med skizofreni. Og hvis mennesker, der i forvejen har et svækket immunsystem, får parasitten ind i systemet, kan det oven i købet føre til alvorlige hjernelidelser.
- Resultatet peger på, at toxoplasma gondii kan forbindes med dårlige læsepræstationer og nedsat verbal hukommelse, siger forskerne bag den nye undersøgelse.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.