Din lækre læderbuks koster liv og lemmer i Indien

H&M og en række populære danske brands er forbundet med garverier, som byder deres arbejdere livsfarlige betingelser i Sydindien

Forstå hele historien på under et minut. Video: Uffe Weng

Mens tøjglade danskere lige nu kan købe et par ’premium quality’ bukser i stretchlæder hos den svenske tøjgigant H&M til 2000 kroner, risikerer indiske garvere livet, når de forarbejder det læder, der kan ende i butikker verden over.

Også en række danske tøjvirksomheder er forbundet med garverier, hvor arbejderne udsættes for kummerlige og sundhedsfarlige forhold.

Det afslører mediet Danwatch, som har mødt en række garvere, som mangler legemsdele og lider af potentielt dødelige sygdomme, de pådrager sig på jobbet for en løn på få kroner om dagen.

Advaret af læge
Rahim har arbejdet som tromleoperatør på et af de sydindiske garverier i Vaniyambadi i den indiske delstat Tamil Nadu. Han står for at garve skindene i store tromler, som indeholder en giftig cocktail med bl.a. kromsulfat, svovlsyre og andre kemikalier.

Kromsulfat og natriumsulfid i sække i forgrunden og wet-blues (kromgarvede skind) i baggrunden. Foto: Uffe Weng
Kromsulfat og natriumsulfid i sække i forgrunden og wet-blues (kromgarvede skind) i baggrunden. Foto: Uffe Weng
 

Rahim fortæller, at han sjældent bruger handsker eller ansigtsmaske, fordi han ikke kan udføre sit arbejde ordentligt med sikkerhedsudstyret på.

– Da jeg begyndte at arbejde på garveriet, sagde min læge til mig, at jeg ikke skulle arbejde med wet blues og tønderne. At jeg skulle finde et andet arbejde, fortæller manden til Danwatch.

Wet blues betegner lyseblå skind, som opnår den karakteristiske farve, fordi de bliver garvet med krom - et tungmetal, som kan være kræft- og allergifremkaldende.

Garveriarbejder har mistet sin langefinger efter en arbejdsulykke ved en skæremaskine. Foto: Uffe Weng
Garveriarbejder har mistet sin langefinger efter en arbejdsulykke ved en skæremaskine. Foto: Uffe Weng
 

Far og bror til skade
23-årige Arjun arbejder også på et garveri, som er underleverandør til fabrikker, der leverer til bl.a. Danmark. Arjun arbejder seks dage om ugen med at strække skin ud med en gammeldags udseende maskine, som man risikerer at få arm eller hånd i klemme i under arbejdet. Det er sket for hans far og en bror, som sammen med endnu en bror og søster også arbejder på garveriet. Far og bror måtte opereres efter arbejdsulykken.

Arjun fortæller, at han ikke bruger de beskyttelseshandsker, han bliver tilbudt på garveriet:

– Hvis jeg bruger dem, kommer jeg til at sidde fast i maskinen. De er lavet af gummi og glider nemt af. Hvis jeg sidder fast i maskinen, skærer den min hånd, fortæller den unge mand, som tjener 10 rupees pr skind (mindre end 1 DKK, red.), han strækker ud.

Udover risikoen for at få kappet lemmer af, bliver Arjun udsat for hvirvlende sundhedsfarligt støv. Hver måned tager han på hospitalet med hoste og feber.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Eksperter: Brands har ansvaret for hele kæden

Garveriarbejder holder nyfarvet skind uden handsker. Foto: Uffe Weng
Garveriarbejder holder nyfarvet skind uden handsker. Foto: Uffe Weng

Danske brands fastholder overfor både Danwatch og Ekstra Bladet, at de ikke køber lædervarer, som er blevet garvet under usle og farlige forhold i Sydindien. Derimod hævder man at have sikret sig, at de varer, der leveres fra fabrikkerne i Delhi, udelukkende stammer fra garverier med orden i sagerne.

Det er dog ikke godt nok.

Jacob Dahl Rendtorff, professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet, fastslår, at virksomhederne også er ansvarlige for garverier, der ikke nødvendigvis leverer læder til brandets produkter, men som leverer læder til den fabrik, brandet køber læder hos.

– I princippet skal man have kontrol over hele produktionskæden, siger professoren, som kalder det problematisk, hvis brandsene kun bekymrer sig om, at deres egne garverier lever op til deres krav, siger han til Danwatch.

– Det er ikke begrænset. Ansvaret er for hele varekæden. Og uanset hvad du køber, hvor meget du køber osv., så gælder det stadig. Størrelsen og omfanget af varekæden skal ikke bruges til at undvige et ansvar, istemmer professor i virksomheders samfundsansvar på Copenhagen Business School Andreas Rasche.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

H&M indrømmer: Vi har ikke fuld kontrol

Garveriarbejdere presser og strækker skind. Foto: Uffe Weng
Garveriarbejdere presser og strækker skind. Foto: Uffe Weng

I H&M kan man aflevere sit gamle tøj og få en voucher, der giver 15 procent rabat på det næste tøjkøb. Den svenske modegigant, som har over 4300 butikker på verdensplan, bryster sig nemlig af at arbejde for bæredygtighed.

Når det kommer til at sikre sydindiske garveres arbejdsforhold indrømmer man dog, at der ikke er fuld kontrol fra H&M’s side.

’H&M arbejder ikke direkte med garverier, og en del af garvningen foregår længere tilbage i varekæden, hvor vi ikke udfører kontrol’, skriver H&M i en mail til Danwatch.

’Vi er opmærksomme på garveriprocessen og de problemer, der måtte opstå’, uddyber H&M over for Ekstra Bladet. 

Virksomheden oplyser, at man ønsker, at alle koncernens ’produkter skal produceres på en socialt og miljømæssigt bæredygtig måde’. Ambitionen er senest i 2025 at have fuld gennemsigtighed i varekæden, der vil sikre en ansvarlig læderproduktion fra bondegård til færdigt produkt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Danske brands: Vi bruger ikke farlige garverier

Garveriarbejder hælder svovlsyre i tromle med skind uden beskyttelsesudstyr. Foto: Uffe Weng
Garveriarbejder hælder svovlsyre i tromle med skind uden beskyttelsesudstyr. Foto: Uffe Weng

Noa Noa, Ganni, Samsøe&Samsøe, DK Company og Bestseller fastholder, at de ikke bruger de pågældende garverier som underleverandører.

’I fattige udviklingslande er det en kendt problemstilling, at der kan være forhold, som ikke lever op til vestlig standard, og derfor har vi besøgt vores leverandører og deres underleverandører i Indien’, skriver Mette Lind Jensen, CSR-ansvarlig hos Samsøe&Samsøe, i en mail til Ekstra Bladet.

Ganni har ovenpå Danwatchs afsløring fået foretaget en tredjepartsundersøgelse, som ikke har vist problemer hos det garveri, brandet benytter. Det oplyser Gannis PR- og kommunikationschef, Alexandra Bernardini, som tilføjer, at man gør alt, hvad man kan for at løfte ansvaret ude i leverandørkæderne.

Garveriarbejder har mistet spidsen af sin lillefinger og en del af langefingeren i en arbejdsulykke ved en skæremaskine. Foto: Uffe Weng
Garveriarbejder har mistet spidsen af sin lillefinger og en del af langefingeren i en arbejdsulykke ved en skæremaskine. Foto: Uffe Weng
 

Løfte i fællesskab
’Hos Noa Noa kan vi på ingen måde acceptere, at mennesker kommer til skade i forbindelse med vores forretningsdrift, og derfor samarbejder vi med vores leverandører om at sikre ansvarlig virksomhedsadfærd og nødvendig omhu’, lyder det fra finansdirektør i Noa Noa, Steen Kristiansen.

Ifølge Bestsellers kommunikationschef, Jesper Stubkier, virksomheden ’et generelt ansvar på industriniveau igennem samarbejder’ som andre brands, leverandører, myndigheder og NGO’er.

’For at vi kan få mere transparens og få varige forbedringer i hele tekstilleverandørkæden, skal alle interessenter løfte i fællesskab’.

DK Company, som står bag brands som Gestuz, Fransa og Inwear, skriver til Ekstra Bladet, at ’alle leverandører underskriver’ en manual, som sikrer overholdelse DK Companys adfærdskodeks i deres leverandørkæde - herunder hos underleverandørerne.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sådan gjorde vi

Garveriarbejder læsser nyfarvede skind i bunker. Foto: Uffe Weng
Garveriarbejder læsser nyfarvede skind i bunker. Foto: Uffe Weng

Ifølge indisk handelsdata blev der i 2016 eksporteret for næsten en halv milliard danske kroner læderprodukter til Danmark.

Danwatch har med bl.a. besøg på garverier og fabrikker i Indien og granskning af indiske eksportdatabaser og shippingdata dokumenteret, at der er forretning mellem garverier, hvor ansatte udsættes for kritisable og farlige forhold, og fabrikker, som over en række måneder i 2018 har leveret læder til udenlandske og danske tøjvirksomheder.

Af hensyn til garveriarbejdernes sikkerhed, har Danwatch og Ekstra Bladet valgt ikke at nævne navnene på de besøgte garverier.

1 af 16 Arbejder hiver afsaltede skind op af kar. Foto: Uffe Weng
2 af 16 Garveriarbejder hiver skind ud af tromle på garveri uden beskyttelse af overkrop og hoved. Foto: Uffe Weng
3 af 16 Garveriarbejder holder nyfarvet skind uden handsker. Foto: Uffe Weng
4 af 16 Farvede skind hænger til tørre på loft. Foto: Uffe Weng
5 af 16 Kromsulfat og natriumsulfid i sække i forgrunden og wet-blues (kromgarvede skind) i baggrunden. Foto: Uffe Weng
6 af 16 Kar til at afsalte og forberede skind til garvning. Foto: Uffe Weng
7 af 16 Ung arbejder bærer på stabel af våde krom-garvede skind. Foto: Uffe Weng
8 af 16 Garveriarbejder arbejder med våde, kromgarvede skind uden beskyttelsesudstyr. Foto: Uffe Weng
9 af 16 Garveriarbejder hælder svovlsyre i tromle med skind uden beskyttelsesudstyr. Foto: Uffe Weng
10 af 16 Skind efter afhårring, som er klar til at blive garvet med krom. Foto: Uffe Weng
11 af 16 Garveriarbejder har mistet sin langefinger efter en arbejdsulykke ved en skæremaskine. Foto: Uffe Weng
12 af 16 Garveriarbejder har mistet spidsen af sin lillefinger og en del af langefingeren i en arbejdsulykke ved en skæremaskine. Foto: Uffe Weng
13 af 16 Garveriarbejder har mistet spidsen af sin lillefinger og en del af langefingeren i en arbejdsulykke ved en skæremaskine. Foto: Uffe Weng
14 af 16 Kar med garvekemikalier og skindrester i baggrunden. Foto: Uffe Weng
15 af 16 Garveriarbejder læsser nyfarvede skind i bunker. Foto: Uffe Weng
16 af 16 Garveriarbejdere presser og strækker skind. Foto: Uffe Weng
157 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere