Direktør forlader TV2 efter uenigheder

Anders Blauenfeldt stopper som digital direktør for TV2 efter uenigheder

Anders Blauenfeldt stopper som digital direktør hos TV2. Foto: Miklos Szabo/TV2
Anders Blauenfeldt stopper som digital direktør hos TV2. Foto: Miklos Szabo/TV2

TV2 og Anders Blauenfeldt, der er digital direktør hos TV2, har valgt at gå hver til sit efter uenigheder.

Det oplyser TV2 i en pressemeddelelse.

Det er uenigheder om den fremtidige digitale udvikling af TV2, som har fået parterne til at skilles.

- Udviklingen af TV 2 Play i de kommende år er vores absolutte hovedfokus, og den digitale acceleration er en kompleks opgave, der kan angribes på forskellig vis. Det har givet anledning til mange frugtbare diskussioner i TV 2's direktion, men konklusionen er, at vi bordet rundt desværre ikke er blevet enige om, hvordan vi bedst driver udviklingen, siger Anne Engdal Stig Christensen, administrerende direktør for TV2, i pressemeddelelsen.

Anders Blauenfeldt startede hos TV2 som digital direktør i 2016, hvor han kom til fra streamingstjenesten Mofibo. Han har samtidig arbejdet i en årrække hos TDC.

TV2 oplyser, at deres nuværende finansdirektør, Carsten Topholt, bliver konstitueret på posten som digital direktør.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere