Direktørerne får sig en fed jul - igen

Den almindelige arbejder må spejde langt efter den store lønforhøjelse, mens topdirektørerne scorer kassen

En topdirektør tjener nu 14,6 millioner kroner i gennemsnit om året, når man regner pension og bonusser med. Foto: Shutter Stock
En topdirektør tjener nu 14,6 millioner kroner i gennemsnit om året, når man regner pension og bonusser med. Foto: Shutter Stock

Topdirektørernes løn stikker af fra almindelige arbejderes indtægt, så der er rig mulighed for store julegaver under chefernes juletræ.

På bare et år er lønnen til direktørerne steget med ni procent i de 25 mest handlede aktieselskaber. Det svarer til 100.000 kr. ekstra om måneden.

Modsat er almindelige arbejdere i gennemsnit kun gået 2,4 procent op i løn, hvilket giver lidt mere end 800 kr. ekstra om måneden.

Det viser nye beregninger fra LO på baggrund af de seneste tal fra 2017. Og det skaber forargelse hos Socialdemokratiet.

– Udviklingen er vanvittig deprimerende. Det understreger, at toppen stikker af fra resten af samfundet, siger medlem af Folketinget Peter Hummelgaard Thomsen (S).

36 arbejdere pr. direktør
En topdirektør tjener nu 14,6 mio. kr. i gennemsnit om året, når man regner pension og bonusser med.

Det svarer til 36 almindelige LO-arbejderes løn
– godt 400.000 kr., hvis man tæller pension og genetillæg med.

I 1983 gik der kun syv arbejdere pr. topdirektør. I 2006 var det 15 arbejdere pr. chefløn, og i 2012 var tallet vokset til 27.

– Det mest foruroligende ved de her tal er, at toppen for alvor er stukket af i en tid, hvor der har været økonomisk krise, fortæller Peter Hummelgaard.

– Det her er er udtryk for, at der er noget galt i vores økonomi. Og i Socialdemokratiet mener vi, at det understreger behovet for at tage et opgør med grådigheden, siger Peter Hummelgaard.

Socialdemokratiet har derfor præsenteret 17 tiltag ’for et mere retfærdigt samfund’. Oppositionspartiet vil blandt andet indføre en supermillionær-skat, der netop rammer topdirektørerne.

Virksomhederne skal ikke fremover kunne trække lønudgifter på mere end ti mio. kr. pr. medarbejder fra i virksomhedsregnskabet. Det betyder, at der så skal betales 22 procent i selskabsskat af tårnhøje lønninger.

Dansk Arbejdsgiverforening ser intet problem i udviklingen, og direktør Jacob Holbraad påpeger, at ’det er markedet, der fastsætter lønnen for begge grupper’.

’Der er to vidt forskellige markeder for lønmodtagere og topchefer, og en voksende forskel er ikke i sig selv bekymrende, siger Jacob Holbraad i en skriftlig kommentar.

’De store danske virksomheder er i hård international konkurrence om de bedste topchefer, og den konkurrence skal de selvfølgelig kunne følge med i’, skriver han.

Administrerende direktør i Ørsted Henrik Poulsen. Pressefoto
Administrerende direktør i Ørsted Henrik Poulsen. Pressefoto

Bekymret direktør: De, der har, har fået mere
Ørsteds direktør, Henrik Poulsen, fik samlet 16 mio. kr. i løn i 2017.

Han har dermed sit ’på det tørre’, som han selv formulerede det i et interview med Berlingske forleden.

– Jeg tjener en årsløn, som jeg godt kan forstå, folk synes er på grænsen til det vanvittige, sagde Henrik Poulsen til Berlingske.

Chefen for det tidligere Dong er bekymret over den stigende forskel mellem direktører og ansattes løn. Eller som direktøren sagde:

– De, der har, har fået mere.

– Vi er ved at nedbryde nogle kontrakter i samfundet. Det skaber ulighed, utryghed og konfrontationer, sagde Henrik Poulsen.

– Jeg er nu engang rundet af den nordiske model, så derfor synes jeg, at vi skal passe meget på med ikke at forrykke balancerne i samfundet og dermed skabe frygt og tiltagende polarisering, lød det.

Henrik Poulsen har ikke ønsket at give interview til Ekstra Bladet.

Carlsberg-boss stikker helt af
Carlsbergs direktør tjente 21,3 mio. kr. sidste år, og ser man på forskellen internt på en arbejdsplads, så har bryggeriet den største forskel mellem løn til de ansatte og direktøren.

Direktør Cees ’t Hart tjente næsten 200 gange mere i 2017 end bryggeriets gennemsnitlige medarbejder. Det viser en analyse fra investeringsbanken Carnegie Research.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Carlsberg, som dog ikke anerkender Carnegies analyse.

Grådighed over alle grænser

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Leif Hess Poulsen, pølsemand, 56 år, København:
– Det er forkastelig grådighed ud over alle grænser. Det kan fandeme ikke være rigtigt, at topchefer, som sidder på deres flade bag skrivebordet, skal have 36 gange mere i løn end de ansvarsfulde medarbejdere, som knokler røven ud af bukserne – og som tak for det først må gå på pension som 72-årige.

– Og så er jeg rasende over, at topchefer, som klokker i det eller bliver afsløret i hvidvask og kriminalitet, bliver belønnet med lukrative aftrædelsesordninger.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Sarah Molsted, i sabbatår, 20 år, København:
– Topchefer er så fantastisk dygtige til at aflønne sig selv fyrsteligt. Men de er ikke helt lige så dygtige til at forstå, milliongagerne skaber et dårligt arbejdsmiljø blandt de medarbejdere, som ikke bliver tilsvarende belønnet, på trods af at det er dem, som skaber værdier på arbejdspladserne.

– Chefernes millionlønninger dræber arbejdsglæden, motivationen, loyaliteten og dermed produktiviteten. Dermed skyder de dygtige chefer sig selv i foden

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Morten Olivarius, studerer byplanlægning, 24 år, København:
– Topchefer, der overvurderer sig selv og derfor bliver enige med hinanden om at skulle forgyldes med millionlønninger, er helt klassisk for en generel tendens i samfundet, som er blevet mere ulige: Der er eliten, som holder fest, og så er der resten, som må holde for. Det tror jeg ikke er sundt for samfundet – og heller ikke for virksomhederne.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Rikke Petersen, produktionssupporter, 40 år, Køge:
– Chefer bærer et enormt ansvar og skal aflønnes derefter. Hvis vi skulle begå fejl, er det cheferne, der skal tage hele ansvaret. De arbejder op til 14 timer i døgnet, besvarer telefonopkald og mails konstant, og må aflyse ferier, hvis noget går helt galt.

– Så ja, grundlæggende er det fair, men om ansvaret er mange millioner værd, kan jeg tvivle på. Jeg ville hellere beholde mit job og en beskeden løn end at få deres job.

Her tjener bossen kassen

A.P. Møller - Mærsk

Ambu

Bavarian Nordic

Carlsberg

Chr. Hansen Holding

Coloplast

Danske Bank

DSV

FLSmidth

Genmab

GN Store Nord

ISS

Jyske Bank

Lundbeck

Nordea

Novo Nordisk

Novozymes

Pandora

Royal Unibrew

SimCorp

Tryg

Vestas Wind Systems

William Demant Holding

Ørsted

Mads Vad og Molly Egelind er med tårnhøje dommerkarakterer en af bookmakernes favoritter til at vinde 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt Kendte Jysk dansestjerne slår rekord: Så meget tjener han

Se også: Møder intern kritik: Kabell scorer dobbeltløn

Ude omkring i verden - og især i Europa - sidder der danskere på topposter for store internationale firmaer. Mød flere af dem herunder. (Foto: Polfoto) Tæt på De ukendte danske erhvervsgiganter: Mød million-drengene her

167 kommentarer
Vis kommentarer