Disneyland i Shanghai lukker af frygt for nyt virus

Forlystelsesparken lukker midlertidigt af hensyn til de ansattes og gæsternes sikkerhed og sundhed

Som følge af det dødelige coronavirus lukker Disneyland i den kinesiske storby Shanghai midlertidigt.

Det oplyser forlystelsesparken fredag.

Beslutningen er truffet "for at forebygge og bekæmpe sygdomsudbruddet og for at sikre de ansattes og gæsternes sundhed og sikkerhed".

Det skriver Shanghai Disney Resort på sin hjemmeside.

- Vi vil fortsætte med at overvåge situationen nøje og være i tæt kontakt med den lokale regering.

Krig & katastrofer Slår alarm efter virus-udbrud

Foto: Chen Guanglin/Ritzau Scanpix
Foto: Chen Guanglin/Ritzau Scanpix
 

Det vides endnu ikke, hvornår parken åbner igen.

- Vi vil annoncere genåbningsdatoen, når den er bekræftet, skriver Shanghai Disney Resort.

Hidtil er 25 personer i Kina bekræftet døde efter at være blevet smittet med det nye coronavirus.

Samtidig er antallet af smittede personer i landet steget til 830.

Det oplyser de kinesiske sundhedsmyndigheder fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Langt størstedelen af smittetilfældene er fundet i millionbyen Wuhan, der ligger i hjertet af Kina. Udspringet af virusset er formentlig et marked i byen.

For første gang er der i Kina registreret sygdomstilfælde som følge af et nyt virus i andre byer end Wuhan, hvor udbruddet menes at være startet. Det er endnu uvist, om virusset smitter mellem personer. Men det kan ikke afvises. Bekymringen er derfor stor, inden hundredvis af millioner af kinesere begiver sig ud på familiebesøg i anledning af det kinesiskee nytår den kommende weekend. Arkivfoto: STR/Ritzau Scanpix Samfund Mystisk virus spreder sig for første gang til nye byer i Kina

39 kommentarer
Vis kommentarer