Disse dele af din krop må du aldrig røre

Dine fingre og hænder kan være propfulde af bakterier, så derfor er der bestemte kropsdele, du gør klogest i slet ikke at røre

Selvom mange børn elsker det, er det ikke så smart at pille næse. (Foto: Colourbox.com)
Selvom mange børn elsker det, er det ikke så smart at pille næse. (Foto: Colourbox.com)

Dine hænder, fingre og negle udgør et par omvandrende bakteriebomber, der let kan sprede bakterier til andre dele af din krop.

- Undersøgelser viser, at hænderne spiller en stor rolle i overførslen af bakterier. Selv efter grundig vask bliver hænderne hurtigt snavsede igen fra det omgivende miljø , siger professor Kelly Reynolds fra Arizona University ifølge Prevention.

Især folk med lange negle og fingerringe har en større mængde bakterier på deres hænder end andre. Derfor skal de folk - og alle andre - være særlig opmærksomme på at holde grabberne fra følgende kropsdele:

Øregangen:
Du bør aldrig stikke dine fingre eller noget som helst andet i ørerne. Ifølge professor John K. Niparko kan det rive den tynde hud i øregangen op. Derfor er det smartere at besøge en øre-, næse- og halslæge end at prøve lykken selv.

Se også: Din fødselsdag afslører: Disse sygdomme rammer dig

Ansigtet:
Du kan bruge dine hænder til at vaske dit ansigt eller putte ansigtscreme på. Men derudover skal du holde grabberne for dig selv. Det kan nemlig medføre en risiko for, at du bliver syg, når du har haft dine hænder på en bakteriefuld overflade og derefter rør ved dit ansigt. Dine fingre indeholder desuden olier, der kan tilstoppe dine porer, siger Adnan Nasir, der er magasinet Men's Healts hudspecialist.

Numsen:
Med undtagelse af når du skal vaske og tørre dig, skal du ikke røre bagdelen:
- Anus indeholder bakterier, der potentielt kan være skadelige, siger medicinsk direktør, Jared W. Klein. Derfor er det naturligvis vigtigt at vaske hænderne grundigt efter et toiletbesøg.

Se også: Derfor får du rosinfingre efter et langt bad

Øjnene:
Bortset fra når du skal sætte kontaktlinser i, eller f.eks. skal fiske en flue ud af øjet, skal du også undgå at have fingrene nær dem. For hvis der kommer bakterier fra dine hænder i dine øjne, kan du både få øjenbetændelse eller det, der er værre. Derfor skal du hverken røre eller klø i øjnene.

Munden:
Ny britisk forskning har fundet frem til, at folk har fingrene i munden 23,6 gange i timen, hvis de keder sig på arbejdet. Hvis de har travlt, gør de det 6,3 gange i timen. Dermed er det store mængder af bakterier, der ryger direkte indenbords.

Inde i din næse:
Ifølge et studie fra 2006 har dem, der piller næste 51 % større risiko for at få gule stafylokokker, end dem der kan holde fingrene væk.

Se også: Derfor er overvægt sundt for din krop

Huden under dine negle:
Masser af farlige bakterier, inklusiv stafylokokker, kan leve under neglene:
- Dine negle bør være korte for at minimere risikoen for, at de bliver en bakterieopsamlingsplads. Korte negle skal blot børstes fra tid til anden med en neglebørste for at fjerne bakterieresterne, siger hudlæge David De Berker.

82 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere