Disse ikoniske kvinder får deres egen Barbie-dukke

Nu kan dine børn komme til at lege med to historiske kvindelige rollemodeller

Sally Ride og Rosa Parks bliver til Barbie-dukker. Foto: Mattel
Sally Ride og Rosa Parks bliver til Barbie-dukker. Foto: Mattel

Barbie-producenten Mattel hylder de to ikoniske kvinder Rosa Parks og Sally Ride ved at give dem deres helt egne Barbie-dukker.

Det skriver CNN.

Rosa Louise McCauley Parks, der blev født i 1913, døde i 2005 og blev 92 år gammel, var aktivist i borgerretighedsbevægelsen i USA og er ofte blevet kaldt 'frihedsbevægelsens moder'. Hun blev kendt, da hun 1. december 1955 nægtede at adlyde, da buschauffør James F. Blake bad hende sætte sig ned bag i bussen i den 'farvede afdeling'.

I 1955 nægtede Rosa Parks at opgive sit sæde i en bus. Det antændte den boykot, der førte til et nationalt forbud mod opdeling i den offentlige transport. Foto: Ritzau Scanpix
I 1955 nægtede Rosa Parks at opgive sit sæde i en bus. Det antændte den boykot, der førte til et nationalt forbud mod opdeling i den offentlige transport. Foto: Ritzau Scanpix
 

Sally Kristen Ride, født i 1951 og død i 2012, var astronaut og fysiker. I 1983 blev hun den første amerikanske kvinde i rummet og den tredje på verdensplan. Hun er - stadig den dag i dag - den yngste amerikanske astronaut, der har været i rummet.

Sally Ride er USA's første kvinde i rummet. Foto: AP
Sally Ride er USA's første kvinde i rummet. Foto: AP
 

Gjorde verden bedre
De to nylancerede Barbie-dukker sælges sammen med læringsmateriale om de præstationer, de to kvinder har bidraget med til samfundet.

- Både Sally Ride og Rosa Parks gjorde verden bedre for fremtidens generationer af piger. Ved at hylde deres præstationer med dukker, der ligner dem, håber vi, at piger bliver inspireret til at opnå deres drømme, siger en talsperson fra Mattel til CNN.

Rosa Parks blev 92 år. Billedet her er fra oktober 1986 i New York. Foto: Ritzau Scanpix
Rosa Parks blev 92 år. Billedet her er fra oktober 1986 i New York. Foto: Ritzau Scanpix
 

Dukkerne blev lanceret 26. august, der i USA er Women's Equality Day.

De er en del af Mattels Inspiring Women-serie, der blev lanceret på kvindernes internationale kampdag 8. marts i 2018. I serien kan man blandt andre også finde Katherine Johnson - matematikgeniet, der arbejdede for NASA og er en af karaktererne i filmen 'Hidden Figures - den mexicanske kunstner og aktivist Frida Kahlo og Amelia Earhart, der var den første kvindelige pilot, der fløj over Atlanterhavet.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere