Disse madvarer kan slå dit kæledyr ihjel

Har du en hund eller en kat er her en række madvarer som du absolut ikke skal fodre dem med

Tryglende hundeøjne rammer som regel lige i hjertet hos deres ejer. (Foto: Polfoto).
Tryglende hundeøjne rammer som regel lige i hjertet hos deres ejer. (Foto: Polfoto).

De fleste hunde har en fantastisk evne til at charmere sig ind i hjertet på deres ejer og sende tryglende øjne, når der er mad i farvandet.

Der er dog en række madvarer som man aldrig skal servere for sin hund - eller kat for den sags skyld -  da de kan være farlige for dit kæledyr. Det skriver svenske Expressen, der har fundet fem eksempler på mad, som kan være dødbringende for hunde og katte.

Det lykkedes 23-årige Shannon Locke at filme det, da hendes hund, Poppy, reddede hendes liv. Samfund - 27. aug. 2015 - kl. 21:29 Fik anfald: Her redder hund sin ejers liv

1) Druer og rosiner. Både druer og rosiner indeholder et giftstof, der kan føre til nyresvigt for hunde og katte. Hunde kan tåle op til fem små rosiner, eller fem små druer, per kilo kropsvægt, før det kan blive dødbringende, skriver norske KK.no, der har talt med veterinær ved Anicura Dyreklinikk, Kristin Hagen Johansen.

2) Chokolade. Chokolade indeholder stoffet teobromin, der har en har en stimulerende virkning på hjertemuskulaturen hos mennesker. Men for hunde og katte kan dette stof være livsfarligt. Mørk chokolade er værst, men også mælkechokolade er farligt. Således kan blot 100 gram lys chokolade være nok til at slå en hund på to kilo ihjel.

3) Dej. Dej med gær kan også være livsfarligt. Gæren kan omdannes til alkohol i dyrets mave og føre til alkoholforgiftning.

4) Løg. Hvis en kat eller hund bliver fodret med løg, kan det forårsage diarré og nedbrydning af de røde blodlegemer. En hund på ti kilo kan maksimalt tåle 50 gram løg.

5) Nødder. Nødder indeholder giftstoffet aflatoxin, som hunde ikke kan tåle. Fodrer man en hund med saltede nødder, kan den desuden få saltforgiftning.

Se også: Billeder går verden rundt – par giver hund ly, mens ejer shopper

 

 

67 kommentarer
Vis kommentarer