Ditte kæmpede med kemo og blodpropper: - Kommunen vil tvinge mig i jobafklaring

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til densocialebrevkasse@eb.dk

Hvis du som borger ansøger om førtidspension ’ud fra de forliggende oplysninger efter paragraf 20 i lov om social pension’, så har kommunen tre måneder til at behandle ansøgningen og træffe en afgørelse, skriver Ekstra Bladets socialrådgiver, Puk Sabber. Foto: Shutterstock
Hvis du som borger ansøger om førtidspension ’ud fra de forliggende oplysninger efter paragraf 20 i lov om social pension’, så har kommunen tre måneder til at behandle ansøgningen og træffe en afgørelse, skriver Ekstra Bladets socialrådgiver, Puk Sabber. Foto: Shutterstock
Følg Samfund

Hej Puk

2019 var bestemt ikke mit år.

Først mistede jeg min 26-årige søn, siden fik jeg konstateret aggressiv lymfekræft, og endelig måtte jeg flytte fra min kæreste, da forholdet var usundt for mig.

Jeg fik ekstrem stærk kemo med blandt andet blodpropper til følge. Efter kemo fik jeg 30 strålebehandlinger.

Min kræft er væk, men jeg har mange følgeskader: nervebetændelse i hænder og fødder og venstre lår. Samt tinnitus, nedsat lungefunktion og en skade på den ene hjerteklap.

Jeg har ingen kræfter og får ikke så meget søvn - også en følge af kemoen. Jeg går dårligt og har ondt i venstre skulder som følge af en arbejdsskade ...

Som om jeg ikke har nok at slås med, har jeg også jobcentret på nakken, som vil sende mig i jobafklaring.

Jeg har været til møde med borgmesteren på grund af dårlig behandling fra jobcenter, men jeg orker ikke mere. Jeg vil rigtig gerne være glad igen - og være en glad mor for min anden søn. Men jeg er trist og træt.

Min læge har forsøgt at komme i kontakt med min sagsbehandler, men det er ikke lykkedes.

Mine skader og mit dårlige helbred er kroniske, så jeg er nok færdig på arbejdsmarkedet, men hvad er mine rettigheder i det offentlige system?

Min familie hjælper mig økonomisk, men det skal de jo ikke, og nu går jeg jo yderligere ned i indtægt, når de sender mig på ressourceforløb.

Mange hilsner Ditte

 

Kære Ditte
Det var dog en helt vanvittig tid, du har været igennem - og ikke mindst overlevet. Det gør mig ondt at læse, at et menneske skal gå så meget igennem. Jeg kondolerer med din søn og ønsker dig god bedring.

Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup
Socialrådgiver Puk Sabber bestyrer den sociale brevkasse. Foto: Jakob Boserup
 

Mit råd til dig er enkelt: skaf alle dine helbredsoplysninger via sundhed.dk, så du kan dokumentere alle dine diagnoser. Print dem ud eller få nogen til at hjælpe dig med det. Saml alle dokumenterne i en mappe.

Derefter skriver du en ansøgning om førtidspension ’ud fra de forliggende oplysninger efter paragraf 20 i lov om social pension’.

Denne skriftlige ansøgning afleverer du på jobcenter eller rådhuset, og du sørger for at få ansøgningen stemplet med modtagetstempel. Dertil får du en kopi af den afleverede ansøgning, så du kan dokumentere, at du har ansøgt den givne dato.

Kommunen har herefter tre måneder til at behandle din ansøgning og træffe en afgørelse. Det er den hurtigste vej til at få afgjort, om du har resterhvervsevne tilbage.

Det er et meget voldsomt forløb, du beskriver, og umiddelbart vil det være den mest skånsomme sagsbehandlingproces for dig - fremfor at du skal slæbes igennem et årelangt udredningsforløb enten via jobafklaring eller ressourceforløb. 

Hvis du er i tvivl om noget - eller støder på en kommunal mur, så kontakt mig igen, så vil jeg hjælpe dig videre.

De bedste hilsner Puk

Noter

En borger har altid mulighed for at anmode kommunen om, at der kun tages stilling til spørgsmålet om førtidspension.

Det kan de efter paragraf 20 i lov om social pension.

Det er kommunen, der træffer afgørelser om førtidspension.

Førtidspension kan gives, hvis arbejdsevnen er varigt nedsat i et sådant omfang, at man ikke er i stand til at forsørge sig selv ved lønarbejde, herunder fleksjob.

En sag om førtidspension på det foreliggende grundlag er påbegyndt den dato, hvor kommunen træffer afgørelse om, at sagen skal behandles som en sag om førtidspension.

Borgere skal have skriftlig meddelelse om datoen for sagens påbegyndelse og skal oplyses om, at behandlingen af sagen vil ske på grundlag af den dokumentation, der allerede foreligger.

De foreliggende oplysninger anvendes til udarbejdelse af borgerens rehabiliteringsplan.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers