DMI advarer: - Alle skal være på vagt!

Lørdag aften kommer der isslag flere steder i landet

Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Hvis du befinder dig udendørs på Sjælland eller Fyn her til aften, så er det en god idé at ekstra varsom.

DMI advarer lige nu om 'risiko for voldsomt vejr' i form af isslag.

- Det bliver spejlglat. Det er underafkølet nedbør, der fryser til is, når det rammer noget hårdt, siger vagtchef hos DMI Anja Bodholt til Ekstra Bladet.

Særligt Sjælland og Fyn kan blive hårdt ramt, og det er ikke kun bilister, der skal passe på.

- Det er en situation, man skal være på vagt for. Alle skal være på vagt - ikke kun bilister. Det er nok en god idé lige at være forsigtig, hvis du befinder dig udendørs, siger vagtchefen.

Nogle slemme timer
Isslaget tager til ved 20-tiden og fortsætter i nogle timer frem, lyder den umiddelbare melding fra DMI.

- Jeg forventer, at det er slemt de næste par timer, og så går det over i sne i løbet af aftenen og natten, siger Anja Bodholt.

Hos Beredskab Øst forbereder man sig på en glat aften.

- Der saltes på livet løs, men kør forsigtigt, hold afstand og pas på hinanden, skriver de på Twitter.

Tidligere lørdag fortalte vagthavende meteorolog hos DMI Henning Gisselø, at beboere på Sjælland og Fyn kan forvente op til syv centimeters sne i løbet af lørdagen og natten til søndag.

Stort antal uheld
I den officielle varsel på DMI's hjemmeside advarer meteorologerne om risiko for et stort antal uheld.

- Isslag medfører risiko for et stort antal uheld med personskade til følge. Færdsel, kørende såvel som gående, er forbundet med stor risiko for skade.

Det forventes, at Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Djursland, Odder, Århus NV (Kronjylland), Sydøstjylland, Aarhus, Samsø, Haderslev, Sønderborg, Aabenraa, Fredericia og Kolding vil blive ramt af isslaget, skriver DMI.

49 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere