DMI advarer: Her kan skybrud og torden ramme

Der vil flere steder være risiko for voldsomt vejr i løbet af de næste dage

DMI kommer her med en vejrudsigt for den kommende måned.

Selvom vejret onsdag morgen arter sig nogenlunde, ser det ud, som om der vil komme 'kog i gryden', som DMI formulerer det.

Danskerne kan nemlig se frem til en hel del kedeligt vejr de næste par dage, fortæller vagthavende meteorolog i DMI Martin Lindberg.

- Der kommer mange regn- og tordenbyger fra vest og sydvest. I øjeblikket er der torden langs kysten oppe ved Skagen, siger han.

Og det lader ligeledes til, at det er det jyske folk, som får den mest voldsomme del af tordenbygerne, som kan risikere at blive skybrud.

- Sydvest for Esbjerg er der allerede nu en lille tordenbyge. Generelt kommer bygerne ind fra vest og sydvest, hvor det først bliver rigtig slemt omkring middagstid, hvor tordenbygerne vil være i hele Jylland, siger meteorologen.

Lokale skybrud
DMI har ikke decideret udsendt et varsel om det tilsyneladende voldsomme vejr, da det højst sandsynligt kun vil blive til deciderede skybrud lokalt. Martin Lindberg fortæller dog, at de vil holde et vågent øje med udviklingen de næste par dage.

- Intensiteten er høj, men bygerne bevæger sig hurtigt mod øst. Vi kan ikke udelukke, at der kommer over 15 mm på en halv time, som definerer et skybrud, siger han.

Samtidig kan meteorologen desværre meddele, at det dårlige vejr ikke forsvinder lige med det samme.

- Det ustadige vejr kommer til at holde ved. Sidst i aften og i nat er der ikke så mange byger længere, men i morgen formiddag kommer der igen flere byger, som kan være med torden, siger han og tilføjer, at der måske vil være et hold i det kedelige vejr fredag, men at det højst sandsynligt vil vende tilbage efter det. 

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere