DMI advarer: Her nærmer vi os det røde felt

De store mængder nedbør holder sig på og afstand, og de varme temperaturer bliver ved. Danskerne skal forberede sig på tørke, lyder det fra DMI

Selvom kalenderen blot skriver maj, har varmen for alvor indtaget Danmark.

Det har stort set ikke regnet siden 1. maj, og det kan have alvorlige konsekvenser for danskerne.

Lige nu er jorden nemlig så tør rundt om i landet, at risikoen for naturbrande på vej op i det røde felt, som DMI beskriver det.

Når man taler om det røde felt, skal det ses i sammenhæng med DMI's tørkeindeks.

- For det første så er det en indikation på, at der er høj risiko for tørke. Men det skal samtidig ses som et signal for fare om brand, siger MIkael Scharlig, der er klimatolog hos DMI, til Ekstra Bladet og fortsætter: 

- Når vi er oppe i 'høj risiko for tørke', er der næsten ikke noget vand tilbage i jorden, samtidig med at al vegetation er letantændeligt.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

I de blå områder bliver vejret værst. Kilde: DMI Samfund - 18. maj. 2018 - kl. 05:35 DMI udsender advarsel: Risiko for skybrud og kraftig torden

 

Ha' brandslukkeren klar
Det vilde maj-vejr har med rekordfart skudt tørkeindekset i vejret.

- Det skyldes, at vi har haft en lang periode uden regn, mens der har været høje temperaturer, siger klimatologen, der gennem de seneste 10 år har udviklet tørkeindekset.

Og derfor skal man selv være opmærksom, når man bevæger sig ud i naturen.

- Der er en øget risiko for naturbrande. Sådan en kan blandt andet starte, hvis man for eksempel smider en cigaret, og pludselig er der brand i en hel mark.

Men også i haven er der fyldt med brandrisici.

- Man skal være meget opmærksom, når man tænder sin grill, laver et bål eller bruger sin ukrudtsbrænder, da alle disse kan antænde en brand på få sekunder.

Se også: Benzinpriserne eksploderer i Sverige: Sådan rammes Danmark

 

Fremtiden er varm
Ikke alle dele af landet er lige ramt af tørken endnu.

- Særligt Nordsjælland er tæt på det røde felt. Det skyldes, at der næsten ikke har været noget nedbør i Nordsjælland.

- I løbet af nogle dage rammer vi niveau ni. Og når vi kommer til juni, så vil de første steder i landet runde tørkeindeks 10, hvorefter resten af landet også vil blive ramt af tørken.

Hvornår nedbøren kommer tilbage er svært at vurdere, har Mikael Scharling erfaret gennem de seneste mange år.

Men lige nu er der ikke noget på landsplan, der indikerer, at det regnen er lige på trapperne.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere