DMI advarer: - Kan ende helt galt

Glatte veje og tåge gør det ekstra besværligt at færdes i trafikken søndag

Følg Samfund

Det er med at holde tungen lige i munden og et ekstra vågent øje på vejen, hvis du er ude i trafikken søndag på årets store hjemrejsedag.

DMI varsler rimglatte veje i hele landet, mens det bliver endnu mere risiko fyldt for de bilister, der færdes i trafikken på Sjælland - for her varsler DMI tæt rimtåge.

- Der vil være lav sigtbarhed, og man skal derfor tilpasse hastigheden på vejen til det. Ellers kan det ende helt galt, da der kan være ubehageligt kort afstand til forankørende og det giver en forøget risiko for trafikuheld, siger Jens Lindskjold, vagthavende meteorolog ved DMI, til Ekstra Bladet.

Tågen er varslet til at stå på mellem 06.35 og 12.00 fra Køge og Ringsted helt op til det nordligste Sjælland.

Hvis du sørger for at passe på de glatte veje i resten af landet, så er der god mulighed for at få lidt sol på kinderne for.

- På Sjælland er der ingen skyer over tågen, og i hele den nordlige halvdel af Jylland skulle allerede være badet i stjerner her til morgen. Solen kommer til at vise sig, og det bliver en rigtig flot solskinsdag.

Køligt bliver det dog alligevel, og i det østlige Jylland har de sågar haft temperaturer under minus 10 grader.

For cyklister kan kulden være særligt træls, da det kan resultere i en tilfrosset cykellås, men det lysner i horisonten, for det varmere vejr er på vej allerede tirsdag, og her vil den stigende temperatur måske hjælpe din lås på vej.

- Vi kommer til at snige os op på hele fem grader for dagen på tirsdag, men vi skal igennem skyer, sne og slud mandag for at komme dertil, siger Jens Lindskjold.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.