DMI advarer om farligt vejr: Vindstød af orkanstyrke

DMI har ændret deres varsel fra 'voldsomt vejr' til 'farligt vejr', idet der nu forventes en decideret storm

Tidligt torsdag morgen varsler DMI om stormen Laura, der bringer vindstød af orkanstyrke.

Det betyder samtidig, at varslet flere steder i landet er gået fra kategori 1 'voldsomt vejr' til kategori 2 'farligt vejr'.

Det gælder flere steder langs den jyske vestkyst, i Nordjylland, Norddjurs, Samsø, Kalundborg, Odsherred, Frederikssund, den nordlige del af Nordsjælland samt Bornholm.

'DMI forventer storm 25-28 m/s fra vest med vindstød af orkanstyrke 33-35 m/s. Stormens navn er Laura. Følg med på #stormdk og #Laura', står der på DMI's hjemmeside.

Når der kommer vindstød af orkanstyrke, er der risiko for, at tagsten vælter ned, og at træer kan vælte og spærre tog- og vejrstrækninger. Der er desuden 'stor sandsynlighed' for, at broer må lukkes for trafik, skriver DMI.

Her et eksempel fra varslet i Thisted, hvor 'Laura' forventes at ramme kl. 7 torsdag morgen. Foto: DMI
Her et eksempel fra varslet i Thisted, hvor 'Laura' forventes at ramme kl. 7 torsdag morgen. Foto: DMI

Generelt skriver DMI om kategori 2 'farligt vejr':

'Vær forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og forstyrre trafik og forsyning. Følg myndighedernes råd, og vær ekstra opmærksom, når du færdes ude. Følg vejrudviklingen på dmi.dk.

70 kommentarer
Vis kommentarer