DMI advarer om skybrud, torden og kraftige vindstød

- Det ventes, at tordenaktiviteten aftager i løbet af formiddagen, oplyser vagtchefen hos DMI

I det orange område er der risiko for farligt vejr. Kilde: DMI
I det orange område er der risiko for farligt vejr. Kilde: DMI

Seneste: DMI har nu afblæst advarslerne.

DMI har tidligt mandag morgen advaret mod skybrud, torden og kraftige vindstød mange steder i landet.

Sydvestjylland, Sønderjylland og Kolding risikerer ifølge DMI at få mellem 25 og 35 mm regn på 30 minutter, ligesom der er risiko for kraftig torden med vindstød over 15 meter i sekundet.

Kraftig torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg. Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.

I Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, Lejre, Billund, Odder, Sydøstjylland, Silkeborg, Aarhus, Samsø, Vestjylland, Køge, Fredericia, Vejle, Favrskov, Herning, Ikast-Brande og Viborg er der risiko for, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 milimeter regn på kun en halv time.

Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.

Vagtchef Klaus Larsen fra DMI oplyser, at der i den ustabile luft over Nordtyskland  i løbet af natten er opstået flere tordenceller. De er på op mod den sydlige del af Danmark.

- De kraftigste er på vej mod Syd- og Sønderjylland. Det ventes, at tordenaktiviteten aftager i løbet af formiddagen, oplyser vagtchefen.

Kilde: DMI
Kilde: DMI
 

 

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere