DMI advarer om våd sne og glatte veje

Man skal være opmærksom, hvis man skal ud at køre i nat, men allerede i morgen ser vejrudsigten bedre ud

Du skal sætte farten ekstra meget og have foden på bremsen, hvis du skal ud og køre i nat.

Det kan nemlig blive ekstremt glat på de danske veje særligt i Jylland og på Fyn, oplyser DMI.

- Der er lige nu et snevejr, der er trukket ned over Midt- og Nordjylland, og det bevæger sig sydover mod Fyn lørdag aften. Sneen er rigtig våd, og der er derfor risiko på vand på vejene. Og i det her vejr, så fryser det altså, og det giver glatte veje, siger vagthavende hos DMI, Trine Pedersen, til Ekstra Bladet.

Sort is er sne, der smeltet og frosset på ny eller presset så hårdt sammen, at den bliver svær at se på vejbanen. (Foto: Arkiv/Polfoto)
Sort is er sne, der smeltet og frosset på ny eller presset så hårdt sammen, at den bliver svær at se på vejbanen. (Foto: Arkiv/Polfoto)
 

Temperaturerne vil ligge mellem 0 grader og minus fem, og flere steder vil det i nat være skyet.

Også politiet og Vejdirektoratet advarer om sneglatteveje rundt om i landet.

Men selvom bilister skal passe rigtig meget på i nat, så ser vejret allerede meget bedre ud i morgen.

- Det klarer allerede rigtig flot op fra nord i morgen tidlig. Det vil måske være lidt skyet på Bornholm og på Sydsjælland i de tidlige morgentimer. Men det vil klare op i løbet af formiddagen, også får vi det der rigtigt flotte kolde vintervejr, fortæller Trine Pedersen.

Se også: Vejdirektoratet advarer: Sort is på vejene

- Så jeg kan tage min solbriller på?

- Det kan du i hvert fald. Det er bare med at få dem hevet frem, siger hun.

Og man skal bare nyde det gode vintervejr, for allerede tirsdag er det slut.

- Tirsdag og resten af ugen kommer skyerne tilbage, og vi kan forvente gråt og kedeligt januarvejr.

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere