DMI advarer: Pas på - her er der tæt tåge

Der er risikomelding ude om tæt tåge for Nordsjælland og Hovedstadsområdet

Kilde: DMI
Kilde: DMI

DMI advarer tidligt tirsdag morgen om , at der er tæt tåge flere steder i Danmark. Nogle steder er sigtbarheden helt nede på 100 til 300 meter, så det gælder om at køre forsigtigt og afpasse hastigheden efter forholdene.

- Den østlige del af Sjælland, samt dele af Bornholm, melder lige nu om sigt på 100 til 300 meter, på en linje fra ca. Roskilde til København og videre til Bormholm. Vinden er svag til let fra en sydlig retning, så den store tågebanke vil kun langsomt drive mod nord, oplyser vagtchef Jesper Eriksen fra DMI.

De fleste steder ventes sigten at holde sig på 100-200 meter.

- Det er kun lokalt, at sigten i perioder måske kan komme ned under 100m. Derfor er der kun en risikomelding ude om tæt tåge for Nordsjælland og Hovedstadsområdet. Skal man ud og køre i de tidlige morgentimerne skal man derfor være ekstra forsigtig, lyder det fra vagtchefen.

Den sydlige bagkant af tågebanken ligger sagt omkring København og Roskilde og rykker sig langsomt nordover. Det betyder, at tågen meget snart forsvinder i den sydlige del af området, der er er varslet for.

Ved  6-7 tiden ventes tågen at være forsvundet fra hele området.

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere