DMI advarer: Risiko for skybrud

I morgen søndag er der risiko for lokale skybrud i den sydlige del af landet

Følg Samfund

Regn eller tordenbyger over Tyskland driver i dag lørdag og frem til søndag morgen op over Danmark.

Bygerne vil levere nedbør med store lokale variationer, og de ventes i første omgang ikke at give skybrud - og der vil også være nogle danskere, som ikke ser en dråbe.

Men i løbet af søndagen skifter vejrsituationen dog, fordi et område med mere udbredt nedbør ventes at drive op over landet fra syd og sydvest, oplyser DMI.

Det er muligt at denne nedbør stedvis kan kaste skybrud af sig, i førte omgang over den sydlige del af landet, senere breder risikoen sig nordover, siger DMI-meteorolog Jesper Eriksen til Ekstra Bladet.

- Vi forventer altså ikke, at det når op på skybrudsstyrken i dag. Men i morgen er der 30-40 procents risiko for, at den sydlige del af landet bliver ramt af skybrud, siger Jesper Eriksen.

Hvis du synes det er slemt nu, så bare vent: Fremtidens uvejr bliver meget værre

- Normalt varsler vi først skybrud 12 timer før, skybruddet kan finde sted. Fordi det er så usikkert. Skybrud er virkelig noget, der driller os. Derfor er det endnu (lørdag kl. 12.20, red.) kun et usikkert risiko-signal. Vi bliver klogere på, om der kommer skybrud senere i dag, siger Jesper Eriksen.

Så i eftermiddag eller aften vil DMI enten opgradere varslet til et mere sikkert skybrudsvarsel - eller helt afblæse det.

'Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed,' skriver DMI.

Skybrudsvarlet gælder for Fyn, Lolland Falster, Sydsjælland, Stevns, Sydvestjylland, Sønderjylland, Slagelse, Fredericia og Kolding. Her er der risiko for, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 milimeter regn på 30 minutter.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.