DMI advarer: Skybrud, torden og hagl

DMI-varsel om skybrud gælder for det mest af landet

DMI har varslet risiko for skybrud onsdag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
DMI har varslet risiko for skybrud onsdag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er risiko for torden og lokale skybrud i store dele af landet onsdag. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, i en varsling, der gælder fra klokken 10.00.

Varslet dækker det mest af landet med undtagelse af de sydlige og østlige egne, oplyser vagtchef ved DMI, Frank Nielsen.

- Kølig og ustabil luft bevæger sig fra Skotland til Danmark, og meget tyder på, at der kan dannes kraftige byger over Danmark med torden og måske hagl, lyder det.

- Bygerne bevæger sig rimeligt hurtigt fra vest mod øst nordøst, oplyser Frank Nielsen og forklarer, at der kun lokalt vil komme skybrud med mere end 15 mm regn på 30 min.

Varslet gælder områderne Østjylland, Midt- og Vestjylland, Nordjylland, Nordvestsjælland, Midtsjælland, Sydvestsjælland, Nordfyn, Nordsjælland, Lejre, Frederikssund, Sydvestjylland, Billund, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Tønder og Aabenraa.

DMI minder om, at lavtliggende områder som kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Desuden opfordres bilister til at køre efter forholdene og undgå vand, hvor man ikke kan vurdere dybden.

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere