DMI ændrer varslet: Skybrud OG torden

DMI har ændret varslet fra 'risiko for voldsomt vejr' til at garantere voldsomt vejr. Dermed bliver det rigtig vådt i aften og i nat, især på Sjælland

En seer var 'strandet' i Kastrup Lufthavn, mens regnen væltede ned. Heldigvis havde hun søgt læ i en bil. Se videoen her. Klik på 'NÆSTE' for at se mere video

Har du billeder eller video af skybruddet, så vil vi gerne høre fra dig. Send os dit tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Danmarks Meteorologiske Institut meldte tidligere på dagen om risiko for voldsomt vejr tirsdag aften. Nu er varslet lavet om til et sikkert 'voldsomt vejr'.

Skybruddet ser nemlig ikke ud til at komme alene. Det tager også en ordentlig omgang torden og lynild med sig.

- Nu kan vi begynde at se tingene på vores radar, og det har udviklet sig meget i det nordlige Tyskland. Det rammer Danmark på Sydøstfyn, hvorefter det går op over Sjælland, hvor vi forventer, at det kan blive intensiveret markant med regn og torden, siger Lars Henriksen, vagtchef hos DMI, til Ekstra Bladet.

Fra dele af landet til hele landet
I første omgang gjaldt DMI's varsel for hele landet med undtagelse af Vestjylland, Læsø, hovedstadsområdet og Bornholm, men varslet er siden blevet udvidet til også at gælde for hovedstadsområdet sent på aftenen.

Arkivfoto: POLFOTO Samfund - 4. aug. 2015 - kl. 06:51 DMI advarer: Her er der risiko for skybrud

Nu er det lavet om igen. Således forventer DMI mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter, samt risiko for kraftig torden i store dele af Sjælland, mens jyderne må vente og se lidt endnu.

Ifølge DMI er meldingen fortsat, at Jylland er lagt i kategorien 'risiko for skybrud' i modsætning til resten af landet.

- Vores vurdering er, at der vil komme skybrud, og derfor sender vi en reel advarsel ud. Den gælder for store dele af området fra Østfyn og Sjælland. Det vestlige Danmark kan også få regn, så vi kan ikke udelukke noget. Men det er i øst, at der er størst risiko for, at noget kommer til at ske, siger vagtchefen, der minder om, at skybrud oftest koncentrerer sig.

Ekstra Bladet følger skybruddet hele aften og natten. Hvis du har billeder eller video, må du meget gerne sende dem til os.

Sådan sikrer du huset mod skybrudsskader.

28 kommentarer
Vis kommentarer