DMI: Den landsdækkende hvide jul er lige på vippen

Vi er ekstremt tæt på at få en landsdækkende hvid jul. Den står lige nu og falder på Nord- og Nordvestjylland

Lillejuleaften dalede sneen i hele landet og skabte håb om en hvid jul.
Følg Samfund

Der har været lagt op til en vejrgyser både lillejuleaftensdag og natten til juleaftensdag, hvor det store spørgsmål har været, om vi får en landsdækkende hvid jul.

Og nu er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Lars Henriksen klar med et svar: Vi er meget tæt på.

Det fortæller han tidligt fredag morgen.

En landsdækkende hvid jul er, når mere end 90 procent af landet har fået mere end en halv centimeter sne.

- Det er stadigvæk lidt usikkert, om det bliver landsdækkende, men om ikke andet får vi i hvert fald en juleaften med sne mange steder, siger han.

Ifølge Lars Henriksen er det især i den nordlige og nordvestlige del af landet samt ude ved vestkysten, hvor det stadig kniber lidt med sneen, da temperaturerne har ligget et godt stykke over frysepunktet.

- Men temperaturerne begynder at falde i Nord- og Nordvestjylland nu, og det nedbør, der kommer, falder altså som sne. Så hvis den sne bliver liggende, og der vel at mærke kommer mere end en halv centimeter, så begynder vi altså at nærme os en landsdækkende hvid jul, siger han kort efter klokken 05.30.

- Men den er altså lige på vippen, så vi er nok nødt til at vente på nogle observationer i løbet af dagen, og til at vores klimatologer får kigget tingene mere nøje igennem, tilføjer han.

Fredag vil sneen være af varierende mængder. Nogle steder ventes at få knap en halv centimeter, mens andre vil få op til fire-fem centimeter og nogle måske endnu mere.

Og så bliver det ifølge Lars Henriksen efterhånden 'ishamrende koldt', da der kommer en kold polarluft ned over landet fra nord.

Det betyder, at vi fredag eftermiddag vil få temperaturer mellem en og fem graders frost.

Juleaften vil det fortsat være tørt og klart vejr og samtidig iskoldt. Nogle steder ned til ti graders frost.

- Juledagene lørdag og søndag, altså juledag og 2. juledag - ser pæne ud med masser af sol og måske nogle lokale snebyger og fortsat koldt, siger meteorologen.

Får vi en landsdækkende hvid jul, vil det være første gang siden 2010.

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.