DMI: Derfor kalder vi vejret 'meget farligt'

Store vandmasser bliver klemt sammen i danske farvande og kan betyde oversvømmelser på steder, hvor man ikke er vant til stormfloder

Næsby på Vestsjælland blev i 2006 offer for store oversvømmelser. Det vestlige Sjælland slipper formentlig relativt billigt denne gang, hvor andre steder kan blive mødt med store oversvømmelser. (Foto: Per Rasmussen)
Næsby på Vestsjælland blev i 2006 offer for store oversvømmelser. Det vestlige Sjælland slipper formentlig relativt billigt denne gang, hvor andre steder kan blive mødt med store oversvømmelser. (Foto: Per Rasmussen)

Befinder du dig et af de steder, der bliver hårdest ramt? Så vil vi gerne høre fra dig. Send en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Når DMI udsender et varsel om, at usædvanligt vejr er på vej, er der ofte tale om 'risiko for voldsomt vejr' eller 'voldsomt vejr', når danskerne skal være påpasselige med at bevæge sig ud.

DMI's spektrum over, hvor voldsomt vejret kan blive, strækker sig dog også over definitionerne farligt, meget farligt og ekstremt farligt vejr, men siden definitionerne blev indført for to år siden har definitionen 'meget farlig' kun være i brug én gang. Indtil i går.

DMI har nemlig varslet meget farligt vejr for alle kyster i den sydlige del af landet med undtagelse af Jyllands vestkyst.

Disse watertubes skal forhindre historisk bygning i at få for mange skader af vandmasserne. Foto: Kenneth Meyer Samfund - 4. jan. 2017 - kl. 10:08 Historisk bygning i fare for stormflod: Vi er meget urolige

Og selvom vandstanden ikke overstiger det, man ofte ser på netop vestkysten, er det altså alligevel en potentielt farlig situation, lyder det fra DMI.

- Det er nogle klassificeringer, der er blevet lavet i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og politiet, hvor man har defineret, hvad der kan kaldes farligt vejr, siger Thyge Rasmussen, vagthavende meteorolog hos DMI, til Ekstra Bladet.

- Der har vi så forskellige grænser for, hvor højt vandet skal være et givent sted, før vi sender et varsel ud, og hvilken type varsel, det vil være, siger han.

Foto: Kenneth Meyer Samfund - 4. jan. 2017 - kl. 05:18 Slap nådigt fra stormen - men nu kommer vandmasserne

Han medgiver, at i og med vandet stiger stille og roligt, bør det ikke være decideret farligt for mennesker, så længe man holder sig fra havnekanten, men stormfloden kan alligevel have vidtrækkende konsekvenser.

- Hvis en stigning i vandstanden på 1,3 til 1,8 meter var kommet ved vestkysten, så var det ingenting. Men fordi det optræder nogle steder, hvor det er noget nær en hundredeårshændelse, er det farligt. Det er noget, der sker så sjældent og alligevel har så store omkostninger, fordi højvandet kommer ind over byer, der ikke er vant til det. Og det koster mange millioner, siger Thyge Rasmussen.

Kan blive værre end tidligere
Vandstanden er kort før middagstid begyndt at stige på det østlige Sjælland, hvor vandstanden menes at toppe omkring klokken 18.

Senere på dagen kommer vandstigningen så til Sydfyn, Sønderjylland og Lillebælt, hvor oversvømmelserne forventes at blive værst natten til torsdag.

Se også: Politiet om voldsomt vejr: Vi er i højeste alarmberedskab

Sidst Danmark oplevede en lignende stormflod i de indre farvande var i 2006. Her blev en masse vand skubbet mod syd, så vandstanden steg flere steder.

- Der er nok nogle steder, det bliver værre, mens der er andre steder, hvor det ikke bliver lige så slemt. Der er ikke to vejrsituationer, der er magen til hinanden, men der vil sandsynligvis blive steder, hvor det bliver værre end i 2006, fortæller Thyge Rasmussen.

Potentielle rekorder
Blandt andet i Sønderborg forventer DMI at vandstanden vil stige til 170 centimeter over normalen, hvilket er to centimeter mere end i 2006, som er den hidtil højeste måling, siden målingerne startede i 2000.

Omvendt forventes der i Korsør 'kun' en stigning på 120 centimeter, hvilket er en halv meter under målingen på 170 centimeter fra 2006.

På det østlige Sjælland ventes der til gengæld også noget nær rekordhøjder. Således forventer DMI en vandhøjde ved Drogden Fyr ved Amagers sydspids på 141 centimeter, hvilket er syv centimeter over rekorden fra 1997.

Den eneste gang, hvor DMI tidligere de seneste to år har benyttet betegnelsen 'meget farligt vejr', var under stormen Gorm i november 2015. Her udsendte vejrtjenesten varsel om meget farligt vejr i den vestlige del af Limfjorden, hvor der også var stormflod på vej.

Der er risiko for store oversvømmelser ved Limfjorden søndag aften og natten til mandag. (Arkivfoto: René Schutze) Samfund - 28. nov. 2015 - kl. 22:49 DMI opgraderer varsel: Her bliver vejret 'meget farligt'

DMI har (heldigvis) endnu ikke benyttet betegnelsen 'ekstremt farligt vejr'.

36 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere