DMI: Her er der risiko for skybrud

DMI har netop udsendt en risikomelding for skybrud i store dele af landet

Martin Lindberg fra DMI giver månedsprognosen for september.

Hvis du i de kommende dage havde håbet på tørt og flot sensommervejr, så vil en ny risikoudmelding fra DMI kunne føles som en spand koldt vand i hovedet. Bogstaveligt talt.

For der er risiko for store mængder nedbør i mange dele af landet.

I størstedelen af Jylland er der allerede her fra onsdag klokken 14 risiko for kraftig regn og lokale skybryd frem til klokken 5 torsdag morgen.

DMI oplyser på Twitter, at man i Aalborg har fået skybrud. 22,5 mm er faldet på 30 minutter.

Uvejret bevæger sig østpå og kan ramme Sjælland klokken 23 onsdag aften og helt indtil klokken 11 torsdag.

Her er der også risiko for kraftig regn og lokale skybrud.

Kriteriet for kraftig regn er opfyldt, hvis der er faldet mere end 30 mm inden for 24 timer, og kriteriet for skybrud er opfyldt, hvis der falder mere end 15 mm nedbør på 30 min.

54 kommentarer
Vis kommentarer