DMI: Her rammer sneen

Det er særligt i de sydlige egne af Danmark, at sne og slud falder de næste par dage

Det bliver regulært set lidt af et 'møgvejr' de næste par dage, hvor sne og slud bliver hverdagskost over det danske land.

Vagthavende meterolog ved DMI fortæller til Ekstra Bladet, at vi kan forvente hård nattefrost og omskifteligt vejr med sne regnende ned fra himlen.

- Der er mest i den sydlige del af Danmark, at vi kan se de kraftigste byger, der vil falde ned som slud eller sne i løbet af hele torsdagen, siger Olaf Mathiassen.

Men selv om det i perioder vil sne kraftigt, behøver man dog ikke at tage kælken frem fra garagen. Man kan maksimalt nå at spurte ud af døren og lave en sne-engel.

- Selvom det er hvid nedbør, er det nogle få plusgrader, så det er ikke noget, der vil blive læggende i længere tid. Det vil smelte hurtigt, siger den vagthavende meterolog.

Meget glatte veje
DMI fortæller, at vi hele den næste uge kan forvente omskifteligt vejr, hvor der vil være store temperatur-forskelle mellem dag og nat.

- Denne her vejrtype fortsætter faktisk den næste uges tid. Hvor det vil tø om dagen, og så fryse igen om natten med udbredt og hård frost om natten, fortæller Olaf Mathiassen fra DMI.

Og denne type vejr kan specielt få konsekvenser for travle morgen-trafikanter.

- Det kan give noget lumsk føre. Hvis der ligger sne fra om natten, der smelter, når det bliver plusgrader, og det så fryser igen den efterfølgende nat, så kan det blive meget glat. Man skal være meget opmærksom, siger den vagthavende. 

Læs mere om vejret på Vejret.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere