DMI holder fast: Masser af varme og sol i næste uge

Men allerede næste weekend slår vejret om og kulden vender tilbage

Arkivfoto: Lærke Posselt
Arkivfoto: Lærke Posselt

Der kommer masser af sol og varme i næste uge.

Denne herlige forårs-besked kom DMI med i går. Men meteorologerne understregede, at prognosen var forbundet med en vis usikkerhed.

Torsdag morgen fortæller meteorolog Håkan Carlsson, at alt fortsat tyder på dejligt vejr i næste uge.

- Vi er rimeligt sikre på, at vi får op til 20 grader og sol i næste uge. Det er lidt mere usikkert, om vi når op på de lovede 25 grader.  Vi er også ret sikre på, at det gode vejr kommer. Derimod er det lidt uklart på, hvornår det sker, siger Håkan Carlsson.

Ifølge DMI begynder det allerede at blive væsentligt varmere i den kommende week-end.

Ti grader mere end nu
- Vi kommer helt op på 18-19 grader og det er jo næsten ti grader mere end vi har været vant til. Allerede i morgen fredag begynder temperaturen at stige.

- Men weekend-vejret byder også på mange skyer og regn, fortæller Håkan Carlsson til Ekstra Bladet.

I begyndelsen af næste uge falder temperaturen igen lidt.

Her bliver det varmest
- Men fra tirsdag stiger temperaturen igen og det er primært i Sydjylland, at det bliver varmest. Tirsdag, onsdag og torsdag kan blive gode dage med både varme og sol. Vi kan se, at en af dagene bliver særligt god. Men lige nu er det  svært at sige med sikkerhed, hvilken dag der bliver bedst, lyder det fra DMI-meteorologen.

Umiddelbart set det dog ud som om, at det dejlige vejr får en afslutning i løbet af næste weekend. Så vil temperaturerne falde igen og kulden vender tilbage.

Varmen midt på ugen i næste uge kommer sydfra. Så hvis temperaturen skulle snige sig op på de 25 grader, så vil det være ved den dansk-tyske grænse.

1 af 2 Foto: Anita Graversen/POLFOTO
2 af 2 Arkivfoto: Lærke Posselt
45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere