DMI holder fast: Sol sol sol

Op til 30 grader på onsdag og på søndag

Hvordan bliver badevejret de næste uger? DMI giver svaret. Producer: Kristian Hansen.

DMI holder tidligt mandag morgen fortsat fast på, at vi går en uge i møde med høje temperaturer og masser af sol.

Prognoserne for de kommende dage - med skønt vejr for grill-entusiaster og badefolk - er meget sikre, lover Klaus Larsen, vagthavende meteorolog hos DMI.

- Mandag bliver en rigtig flot dag med sol og temperaturer på op til 20-25 graders varme. Der kan ligge lidt tynde skyer højt oppe, men solen skal nok trænge igennem. Vinden er svag fra øst, og det gode vejr rammer hele landet, fastslår meteorologen.

Mere af det samme
Også tirsdag bliver rigtig dejlig.

- Ja, det bliver mere af det samme. Det bliver blot varmere. Vi når op på omkring 28 grader i den sydvestligste del af landet. Det er også her, at det bliver varmest.

Onsdag får vi fortsat sol, og i den østlige del af landet sniger temperaturen sig op på 30 grader. I den vestlige del af landet må de nøjes med omkring 25-27 grader, fordi vinden drejer om i vest, forklarer Klaus Larsen.

Torsdag og fredag falder temperaturerne til 17-22 grader, og det bliver lidt mere blæsende. Faktisk kan vinden blive op til hård.

Dejlig weekend
- Men i weekenden stiger temperaturerne så igen. Lørdag når vi op på omkring 25 grader. Søndag kan der komme lidt smådrypperi med regn over især Jylland. Men det bliver kun et par millimeter. Søndag kan vi igen nå op på omkring de 30 grader i den sydvestligste del af Danmark.

Så mønsteret for den kommende uge bliver altså varme, så lidt køligere, hvorefter varmen vender tilbage, lyder det fra Klaus Larsen.

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere