DMI i kæmpe brøler: Advarede mod 'national katastrofe'

En vagthavende ved DMI kom ved en fejl til at advare om, at Danmark var ved at blive oversvømmet

Da stormen Bodil ramte Danmark, var der oversvømmelser mange steder i landet. Ifølge DMI's varsel ville vandstanden ved Vestkysten alene stige otte meter. Polfoto
Da stormen Bodil ramte Danmark, var der oversvømmelser mange steder i landet. Ifølge DMI's varsel ville vandstanden ved Vestkysten alene stige otte meter. Polfoto

I fem minutter så vejrprognoserne landet over exceptionelt dårlige ud.

På DMI blinkede røde lamper side om side med en advarsel om, at en historisk oversvømmelse snart ville ramme Danmark.

Men varslet var en test, der aldrig skulle have været sendt ud i offentligheden, fortæller den skyldige vagthavende ved DMI, Frank Nielsen, til Ekstra Bladet.

- Der var tale om en menneskelig fejl. Jeg var ved at teste noget, og så kom jeg til at trykke på den forkerte computer, så det blev udgivet. Der er ingen vejrmæssige farer, fortæller Frank Nielsen.

Kimet ned efter advarsel
Selvom varslet ikke var synligt i mere end fem minutter, nåede Frank Nielsen at blive kimet ned af bekymrede borgere.

- Der er godt nok mange, der har reageret på det. Alle ringer og spørger, hvad der sker. Beredskabsstyrelsen, politiet, borgere og alle, der har fået en alarm-besked. Og så må jeg jo forklare, at der bare var tale om en øvelse, siger han og fortsætter:

- Hvis varslet havde været rigtigt, havde det betydet, at landet ville blive oversvømmet. Vores grafiker viste, at vandet ville stige op mod otte meter på Vestkysten. Det er jo ikke sket før, så der ville være tale om en national katastrofe. Det havde jo været forfærdeligt.

Frank Nielsen understreger, at DMI ikke vil komme med lignende advarsler i aften. Han tør nemlig slet ikke brug den computer igen.

61 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere