Annonce:
Annonce:

DMI: I morgen sker det

Fredag rammer det 'ægte efterår' landet, når natten bliver længere end dagen. Blæsten er på vej, men der kan heldigvis gå lidt tid, før man rigtig skal skrue op for varmen i hjemmet, oplyser DMI

Jorden drejer om solen, og mørket vinder frem i Danmark. Fredag er det efterårsjævndøgn. Foto: Danmarks Meteorologiske Institut
Jorden drejer om solen, og mørket vinder frem i Danmark. Fredag er det efterårsjævndøgn. Foto: Danmarks Meteorologiske Institut
Annonce:
Følg Samfund

Kalenderen siger efterår, og nu kommer mørket krybende.

Fredag er det nemlig såkaldt efterårsjævndøgn, hvor natten bliver længere end dagen, og lyset kommer først ovenpå igen 20. marts 2023.

Ifølge DMI markerer fredagen altså begyndelsen på det 'ægte efterår'.

Og i de kommende måneder vil efterårsvejret især byde på blæst.

- Når vi kigger ind i oktober og november, er det generelt en ret blæsende situation med vestenvind, hvor nogle fronter passerer af og til med regn og blæst, inden det klarer op, siger Steen Hermansen, der er langtids-meteorolog ved DMI.

Godt nyt i energikrise
Selvom danskerne kan se frem til at blive godt rusket igennem de næste måneder, er der dog ikke noget, der tyder på, at 'det ægte efterår' også betyder bidende kulde - selvom nattefrosten allerede har været forbi.

Annonce:

Og det må siges at være godt nyt i en energikrise.

- Der er meget fokus på, hvor meget folk skal begynde at skrue op for temperaturen på grund af energikrisen. Men her fra DMI kan vi ikke se noget særligt kulde på vej, selvom vi har haft nattefrost, siger Steen Hermansen.

De seneste dages kolde nætter skyldes ifølge DMI en kold luftstrøm fra nord, der dog kun var midlertidig. Og så længe vinden blæser fra vest, holder kulden sig væk.

- Vi har hentet luften helt oppe fra den nordlige del af Norge, næsten fra Svalbard, hvor der er strømmet meget kold luft ned. Og så har det været stille og skyfrit, og det har kunnet bringe temperaturerne meget langt ned.

Annonce:

- Der er altid risiko for nattefrost i denne her årstid. Men en decideret kold periode ligger altså ikke lige i kortene på længere sigt. Når vi har vinden fra vestlig retning om efteråret, bliver det aldrig rigtig koldt, siger Steen Hermansen fra DMI.

På med badebukserne
En varm sensommer betyder også varmere vand, og selvom mørket fredag vinder over dagen, er der intet til hinder for at følge DMI's eksempel og tage en efterårs-dypper.

- Vi har jo også stadig nogle rimelige vandtemperaturer. Jeg har da set folk gå i vandet, og jeg har også selv været en af dem. Vi ligger jo på en 14-15 grader og har haft en fantastisk sensommer.

- Så man kan sagtens tage sig en lille dukkert her i slut september og endda start oktober uden at fryse fødderne af, siger Steen Hermansen.

Læs mere om efterårsjævndøgn og årstiderne hos DMI her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: