DMI: Indian Summer på vej til danskerne

Sol og varme rammer danskerne allerede i næste uge, spår DMI, selvom sommeren officielt er ovre

Sådan bliver efteråret, spår DMI.

'Sommeren er forbi nu, og den nærmest fløj af sted'.

C.V. Jørgensen sang det, og nu siger kalenderen det også.

En regnfyldt og grå sommer-sæson er officielt slut, og det er blevet efterår. Det får de fleste til at tænke på endnu mere gråvejr og vandpytter, men der er håb forude for de sol-sultne danskere.

Øst- og midtjyderne har fået nogle ordentlige regnmængder det sidste døgn (Arkivfoto: Claus Bonnerup) Samfund - 1. sep. 2015 - kl. 05:11 Her var skybruddet værst

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, snakker nu om en såkaldt Indian Summer allerede i næste uge.

- Der er gode muligheder for en masse sol i næste uge, og især i weekenden kan temperaturen gå op, så vi kan få en slags Indian Summer, siger meteorolog Martin Lindberg til Ekstra Bladet.

Op til 20 grader
Den blå himmel med den varmende sol skyldes et højtryk, som lægger sig over landet i næste uge. Det giver temperaturer op til 20 grader, og særligt i weekenden den 12. og 13. september, hvor der kommer ekstra varme fra en østlig brise.

Efteråret er så småt sat ind i Teglstrup Hegn i Nordsjælland og i resten af Danmark. Skovene er perfekt til underholdning og afslapning, og næste weekend byder på sol og 15-20 grader. Man kan eksempelvis gå på kastanjejagt. (Kim Agersten/POLFOTO)
Efteråret er så småt sat ind i Teglstrup Hegn i Nordsjælland og i resten af Danmark. Skovene er perfekt til underholdning og afslapning, og næste weekend byder på sol og 15-20 grader. Man kan eksempelvis gå på kastanjejagt. (Kim Agersten/POLFOTO)
 

- I det hele taget får vi flot vejr i næste uge, men en egentlig sommerdag på over 25 grader er forbi for i år, fortæller meteorologen, som også arbejder med længere vejrprognoser.

Kraftig regn er på vej ind over Danmark (Foto: POLFOTO/Peter Klint) Samfund - 31. aug. 2015 - kl. 18:26 Danmark deler sig i to: Her bliver regnvejret værst

Uægte begreb
Fænomenet Indian Summer er aldrig blevet officielt accepteret som en meteorologisk definition, men de fleste forbinder begrebet med sol og varme i efteråret. Det handler ikke om temperaturen, men derimod om den oplevede varme, og her kan næste uge godt være med.

Solen vil lune nok til, at mange kan finde de korte ærmer frem igen. Flere kalder det solrige vejr i efteråret for sensommer, og debatten går på, at en regulær Indian Summer også kræver blade med efterårsfarver.

Regnen forventes at blive endnu mere voldsom end først forventet, oplyser DMI. (Polfoto) Samfund - 31. aug. 2015 - kl. 13:33 Ny prognose: Uvejret bliver voldsommere end forventet

Kræver nattefrost
For at bladene skifter farve skal der være nattefrost, som sætter træerne i gang, og det kommer formentlig ikke inden næste uge.

Den kommende uge byder på skiftende vejr med sol, byger og nattemperaturer ned til 10 grader. Derfor kan sol og varme i næste uge kendetegnes som sensommer eller Indian Summer uden efterårsfarver.

Typisk har vi Indian Summer i Danmark i oktober, fordi det oftest er her, betingelserne er opfyldt.

Regn og blæst rammer Danmarki næste uge. (Foto: Lars Hansen) Samfund - 30. aug. 2015 - kl. 06:52 En dag med sol og 23 grader, men så...

Nybyggere sagde det
Udtrykket Indian Summer er først set på skrift i slutningen af 1700-tallet ifølge DMI. En forklaring på begrebets fødsel går på europæiske indvandrere i Nordamerika, som døbte nogle sensomre Indian Summer, fordi indianerne blev længere på grund af det gode vejr.

En anden forklaring går på, at indianerne benyttede det gode vejr kort før vinteren til at angribe nybyggerne.

Dagen i dag byder på gode muligheder for at få luftet badetøjet. Men er man så uheldig at være på arbejde, kan man også se frem til en hæderlig sommersøndag. (Foto: Rasmus Flindt) Samfund - 29. aug. 2015 - kl. 08:27 Godt nyt fra DMI: Sommeren slutter IKKE i dag

IS på skibe i Indien
En tredje og geografisk helt anderledes forklaring skyldes gamle sejlskibe i det Indiske Ocean.

- I perioder med godt vejr kunne der uden den store risiko lastes mere og sådan en periode var netop efteråret, hvor der var rimeligt gode vejrbetingelser efter sommermonsunen, skrev Niels Hansen fra DMI i et indlæg om Indian Summer.

- Som en indikation af det gode vejr viser mange vejrstationer i Indien netop en karakteristisk lille ’bule’ af varme i efteråret, samtidig med at regnmængderne bliver mindre og mindre efter monsunen, lød det.

Der er ingen grund til at pakke bikini og badeshorts ned endnu. Varmen fortsætter Samfund - 22. aug. 2015 - kl. 07:48 Hedt sommervejr fortsætter: Varmeste august i over 10 år

Derfor havde mange skibe også bogstaverne IS for Indian Summer på skroget ud for linjen for den maksimale last.

1 af 2 Efteråret er så småt sat ind i Teglstrup Hegn i Nordsjælland og i resten af Danmark. Skovene er perfekt til underholdning og afslapning, og næste weekend byder på sol og 15-20 grader. Man kan eksempelvis gå på kastanjejagt. (Kim Agersten/POLFOTO)
2 af 2 Efteråret viser sig fra sin smukkeste side ved Vallø Slot på Østsjælland. Polfoto: Bo Svane.
45 kommentarer
Vis kommentarer