Selvom temperaturerne udenfor ikke ligefrem signalerer forår, kan du alligevel finde solbrillerne frem i dag, søndag.
DMI melder nemlig om nogen eller en del sol i løbet af søndag.
Hvis du befinder dig på Sjælland, er der mulighed for at få sne i dag.
- Vi har også lidt snebyger på radaren i det sydvestlige Danmark omkring vadehavet.
Det fortæller vagthavende meteorolog Erik Hansen hos DMI til Ekstra Bladet.
Find vejsalten frem
Der kommer lette snebyger fra Isefjorden og ned langs sjælland. Temperaturen kommer til at ligge mellem 1 og 4 graders varme.
Selvom flere sjællændere i dag kan se frem til snevejr, behøver man ikke at finde kælken frem, fortæller meteorologen.
- Der er nok for lidt til at finde kælken frem, men det vil nok være klogt at finde vejsalten.
De mindre snebyger på Sjælland er kun stilhed før stormen, fordi i starten af næste uge er det nordjyderne, der kan se frem til sne.