DMI lover: Her bliver det sol og 20 grader i weekenden

Lørdag og søndag begynder skyet, men der er mulighed for mindst 20 grader flere steder i landet

Få en vejrudsigt for resten af måneden her

Det triste efterårsvejr går for en stund på hæld i denne weekend

Milde temperaturer og solskin kommer nemlig til at præge den kommende weekend, som byder på masser af muligheder for at komme ud og lufte efterårsjakken.

Er man i humør til en skovtur, er lørdag og søndag altså oplagte chancer.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Martin Lindberg tidligt fredag morgen.

- Det er faktisk meget varm luft, der kommer ind over landet. Men på grund af den skyede start på dagen, og da solen ikke står så højt længere, kommer vi næppe meget over de 20 grader, siger Martin Lindberg.

- Måske kommer vi lige over de 20 grader enkelte steder i landet lokalt. Vinden kommer let fra vest, og derfor skal man længere øst på for at kommer op over 20 grader. Det vil især Sønderjylland og Fyn, som får glæde af de temperaturer, uddyber han.

Grå fredag
Først venter der dog en lidt kedelig og grå fredag.

Den byder på temperaturer mellem 16 og 18 grader, skyer, stedvis regn, let til frisk vind og en mulig opklaring sent på dagen, lyder det fra Martin Lindberg.

Lørdag kan begynde med tåge og skydække flere steder i landet.

Men som dagen skrider frem, stiger temperaturen, og skyerne vil begynde at vige for solen.

Her kan forventes 16 til 20 grader og svag til jævn vind - altså pænt og mildt efterårsvejr.

Ud på natten kan det igen blive diset, og når solen står op søndag, ventes dagen at følge nogenlunde samme formel som lørdag.

En skyet morgen bliver således afløst af en solrig eftermiddag, som giver mulighed for både svampejagt og skovtur.

Ser man lidt længere frem, kan også mandag blive pæn, mens en front venter med noget regn tirsdag, lyder det fra meteorologen.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere