DMI lover Indian Summer: Så varmt bliver det i næste uge

Fra onsdag og i hvert fald til og med weekenden forventer DMI omkring 20 graders varme og høj solskin i dagtimerne

DMI forventer 20 grader i dagtimerne over flere dage i næste uge. Arkivfoto
DMI forventer 20 grader i dagtimerne over flere dage i næste uge. Arkivfoto

Det skulle være sikkert og vist.

Lige så sikre som meteorologerne hos DMI i sommer var på, at vi igen ville få en dag med solskin og skyhøje temperaturer, lige så sikre er meteorologerne nu på, at vi i næste uge får en ordentlig omgang såkaldt Indian Summer med høj solskin, varme og tør luft.

Og med Indian Summer menes, at det slet ikke burde være så varmt på denne årstid, siger Anja Bodholdt, som er vagthavende meteorolog hos DMI.

- Der bygges et højtryk op øst og syd for Danmark. Det gør, at vi får luft ind fra øst og sydøst. Luften kommer fra kontinentet, hvor der er varme. Det betyder lunere og tørrere luft op over Danmark.

Allerede tirsdag begynder temperaturerne at stige. Og fra onsdag og flere dage frem. Måske endda helt indtil søndag, vil termometret komme op omkring 20 grader i dagtimerne mange steder. Samtidig vil solen skinne fra en så godt som skyfri himmel. Og der vil ikke være særlig megen vind, der rører sig.

I virkeligheden minder situationen om den, der har sørget for rekordsommer i år.

Temperaturen bare stiger og stiger i løbet af den næste uges tid. Grafik: DMI
Temperaturen bare stiger og stiger i løbet af den næste uges tid. Grafik: DMI
 

- Det er egentlig det samme, der sker med det nye højtryk, der er ved at blive bygget op. Prognoserne er ret stabile, siger Anja Bodholdt videre.

Og fortæller, at stabil i dette tilfælde betyder troværdige eller sikre.

- Så sikre, som man nu kan være, uddyber hun.

Det bliver altså helt tilforladeligt og bestemt nogle dage, hvor man vil kunne nyde frokosten i det fri uden overfrakke.

- Det er der rigtig fine muligheder for, at man kan få lejlighed til, forklarer Anja Bodholdt.

På denne tid af året er nætterne imidlertid mere kølige end om sommeren. Derfor kan mam godt skulle godt op ad formiddagen, før temperaturen er steget fra de 5-10 grader om natten.

Og der vil også kunne være tågedis om morgenen.

- Efterårsferien kommer til at begynde fint. Men noget tyder på, at det kan ændre sig allerede fra om mandagen efter, siger den vagthavende meteorolog.

1 af 2 
2 af 2 DMI forventer 20 grader i dagtimerne over flere dage i næste uge. Arkivfoto
16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere