DMI med nedslående weekendmelding: Museumsvejr på vej

Fredag og søndag vil der være perioder med sol, men lørdag får vi et gedigent regnvejr, fortæller meteorolog

Det bliver vådt i weekenden, lyder det fra DMI. Foto: Ivan Boll/Ritzau Scanpix
Det bliver vådt i weekenden, lyder det fra DMI. Foto: Ivan Boll/Ritzau Scanpix

Der står masser af skyer og regn og en smule sol på programmet i weekenden. 

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Mette Wagner tidligt fredag morgen.

- Mod øst er det her til morgen mest tørt. Der er en del skyer, men de er så højt oppe, at der godt kan være lidt sløret sol her i morgentimerne, siger hun.

Svanemøllen Strand. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Samfund - 18. jul. 2019 - kl. 07:20 Det flotte vejr fortsætter: Men nyd det imens du kan

Mod vest ligger der til gengæld en svækket front med regn og byger inde over det jyske. Fronten bevæger sig langsomt mod øst.

- Men fronten opløses, så der kan sagtens komme nogle huller i skydækket og dermed lidt sol, siger Mette Wagner.

I løbet af fredagen kommer der opklaring i Jylland, hvilket ifølge DMI's prognoser giver mulighed for nogen eller en del sol.

- Der kan også godt komme en lokal tordenbyge. Sandsynligheden for det er størst i nordøst. Bornholmerne slipper dog, siger meteorologen.

- I dag får vi mellem 20 og 25 grader. Hvis vi når de 25 grader, ser det ud til, at det igen bliver sjællænderne, der får æren, uddyber hun.

Hop bare i vandet på disse Blå Flag-strande. Foto: Ernst van Norde Ferie - 17. jul. 2019 - kl. 12:43 Tjek listen: Her er Danmarks absolut reneste badevand

Regnvejr i sigte
Natten til lørdag kommer der en ny front forbi Jylland.

- Det betyder, at vi får et gedigent regnvejr forbi med skyer og regn til hele landet lørdag. Men igen slipper bornholmerne. Regnvejret når først frem til dem natten til søndag, siger meteorologen.

Dagtemperaturerne lørdag vil fortsat ligge på mellem 20 og 25 grader. De 25 grader vil dog være "meget lokalt" og i de sydlige egne, hvis det sker, fortæller Mette Wagner.

- Lørdag tyder på museumsvejr, siger hun.

Søndag får vi det, som på meteorologsprog kaldes "bagsidevejr", hvilket vil sige en del byger.

- Der kommer en del byger først på dagen og først på eftermiddagen, hvorefter det bliver mere stabilt og holder forholdsvis tørt, siger Mette Wagner.

Dagtemperaturerne søndag vil ligge på mellem 18 og 23 grader.

30 grader på vej
Men efter weekendens regnvejr og nogle sløje sommeruger vender det varme vejr tilbage i næste uge, har DMI tidligere på denne uge forsikret.

Fra tirsdag og frem kommer sommeren nemlig tilbage med høje temperaturer og masser af sol, udtaler langtidsmeteorolog Steen Hermansen:

- Det ser temmelig sikkert ud, at det bliver varmere i næste uge, og det virker også sikkert, at vi nok skal komme over de 25 grader mange steder – lokalt 30 grader. Så både sommerdøgn og stranddage er altså inden for rækkevidde igen.

- Men hvornår varmen indtræder, hvor længe det holder ved, og hvor stor en del af landet der får sommervarmen på besøg, er mere usikkert.

Samfund - 17. jul. 2019 - kl. 05:07 Vildt vejrfænomen ved ferieparadis: - Kan jævne byer med jorden

Folk i Sydeuropa strømmer til stranden i disse dage. Her i San Sebastian i den nordlige del af Spanien. Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 28. jun. 2019 - kl. 07:03 Rædselsmelding om 2050 rammer nu

 

64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere