DMI med nyt varsel: Her er der farligt vejr

Der er gang i tordenvejret. Indtil klokken 18 har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) registreret 2941 lynnedslag

Har du oplevet det voldsomme vejr, eller har du billeder og/eller video? Kontakt os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

DMI har torsdag udsendt et nyt varsel om skybruddet. Nu betegner instituttet det som 'farligt vejr'.

Det fortæller vagthavende meteorolog Steen Rasmussen til Ekstra Bladet.

- Der er kraftige tordenbyger lige nu. Det har ramt tidligere, end vi havde forventet, så derfor har vi udsendt varslet, siger han.

Varslet gælder fra 11.35 frem til 21 i aften.

Det er Fyn, Østjylland, Midt- og Vestjylland, Sønderjylland, Billund, Himmerland, Jammerbugt, Lolland, Esbjerg, Varde og Vejen, der bliver ramt.

'Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg,' skriver DMI på deres hjemmeside.

Udover det kraftige tordenvejr, så er der også stor sandsynlighed for, at flere steder bliver ramt af skybrud. Som prognoserne ser ud lige nu forventer DMI mellem 25 og 35 mm regn på 30 minutter.

I løbet af eftermiddagen bevæger uvejret sig mod øst.

- Men jo længere mod øst det kommer, des mere svækkes det, men vi følger det selvfølgelig tæt, siger Steen Rasmussen.

102 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere