DMI-meteorolog: Det bliver køligt og hidsigt

Kulde, slud, hagl og torden er den vejrmæssige menu, som vi kan forvente i de kommende dage, ifølge DMI

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

- Ja, man kommer jo ikke ligefrem i forårshumør med den her vejrudsigt, konstaterer DMI-meteorolog Henning Gisselø.

De kommende dage og nætter byder nemlig på, hvad meteorologen betegner som 'køligt og hidsigt vejr.'

Kulde, slud, hagl og torden er den vejrmæssige menu, som vi kan forvente i de kommende dage, ifølge DMI.

- Fredag begynder egentligt med solskin fra morgenstunden. Men så begynder skyerne at komme ind over landet. Det bliver blæsende, og vi må forvente både hagl og tordenvejr. Temperaturen vil i dagtimerne ikke komme over 10 grader, så det er jo noget af en forskel i forhold til april, hvor vi jo nåede op på 25 grader, siger Henning Gisselø til Ekstra Bladet.

Iskold nat
Natten til lørdag bliver kold - og vi kan ryge ned på et par minusgrader. Bygerne kan også gå over i slud eller måske sne i nattetimerne. Og det kan give problemer for de mange sommerplanter.

- Jeg vil nok anbefale, at man tager dem ind eller dækker dem til, siger meteorologen.

- Det er meget usædvanligt, at vi ser sne i maj, siger Henning Gisselø.

- Men natten til lørdag ser der ud til at falde en del slud og måske endda sne. Den sne, der falder, kan nok blive liggende i løbet af natten. Men så snart solen står op lørdag morgen, smelter den igen.

Lørdag bliver det en anelse varmer igen. Der kommer knap så mange byger.

- Men vi kan godt få både hagl og torden lørdag, selv om det ikke bliver så meget som fredag.

Søndag kommer i store træk til at minde om lørdagen, så vi går ikke ligefrem om skøn weekend i møde.

- Det er jo noget af en kedelig start på maj måned. Næste uge tegner heller ikke til at blive meget bedre. Jeg forventer, at vi ikke kommer over 10 graders varme, siger Henning Gisselø.

DMI udlagde tidligere på ugen udsigten for de første uger af maj - også her lød meldingen; det bliver koldt!

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere