Annonce:
Annonce:

DMI: Nu bliver det hidsigt

En koldfront vender vejret 180 grader over weekenden, og det er slut med temperaturer over 25 grader, vurderer DMI

DMI har overvejet at udsende varsling om skybrud fredag. Foto: Anthon Unger
DMI har overvejet at udsende varsling om skybrud fredag. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Samfund

Hvis man er til varmt vejr, er det med at nyde det torsdag, lyder det fra DMI.

Sol og sommervarme skiftes nemlig ud med hidsige tordenbyger og koldfront fra vest i løbet af weekenden.

Torsdagen byder på temperaturer mellem 22-27 grader med lille risiko for regn i den sydøstlige del af landet

Men det er så også ved at være det sidste, vi ser til varmen, lyder det fra vagthavende meteorolog ved DMI Jesper Rosberg.

 - Det ser ud til, at de her 25-27 grader er overstået for denne her omgang. Når denne her koldfront har passeret, vil det betyde, at der strømmer koldere luftmasser ned over landet.

- Så hvis man er til de her 27-28 grader, skal man virkelig nyde dagen i dag, siger han.

Hidsig weekend
Og det er ikke kun kulden, der kommer til at dominere over weekenden.

Ifølge Jesper Rosberg har DMI overvejet, om man skulle komme med en varsling om skybrud fredag. Det ser nemlig ud til at blive 'hidsigt'.

Annonce:

- Det ser ud til, at det kan blive ret hidsigt i morgen, især i morgen eftermiddag i Jylland er der risiko for ret kraftig regn og tordenbyger. Det er varm og fugtig luft, så der er potentiale for kraftig regn på kort tid, siger Jesper Rosberg fra DMI.

I den østlige del af landet er der stadig chance for solskin fredag, og temperaturerne kan godt her krybe op på de 27-28 grader, lyder det fra DMI.

Men i løbet af lørdagen kommer regnen også til resten af landet, mens der kommer endnu koldere luft ind i det nordvestlige. Søndag bliver vejret mere ustadigt og med byger, oplyser Jesper Rosberg.

Slut for nu
De varme temperaturer er altså slut for denne gang.

Jesper Rosberg afviser ikke, at vi igen vil kunne se temperaturer over 25 grader, men det er endnu usikkert.

- Starten af september kan også være flot, men det er så langt ude i fremtiden, at det kan vi ikke udtale os om endnu, siger Jesper Rosberg fra DMI.

Læs også: Sådan beskytter du din bolig mod uvejr

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: