DMI: 'Øv for en onsdag'

Ifølge DMI starter dagen ud med tøsne, slud og regn. Sneen hænger ved i Nordjylland, og for de resterende dele af landet bliver det til regn i løbet af dagen. Vejene bliver glatte, sjappede og plørede

Arkivfoto. Foto: Niels Hougaard/Ritzau Scanpix
Arkivfoto. Foto: Niels Hougaard/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

'Øv for en onsdag'

Sådan starter onsdagsvejret ifølge vagthavende meteorolog ved DMI Bolette Brødsgaard.

For dagen starter ud med regn, sne og blæst i store dele af landet, og det kommer til at ramme resten af landet inden længe, lyder det fra meteorologen.

- Der er begyndt at falde tøsne, slud og regn i det jyske, og det breder sig nu til Fyn og det vestlige Sjælland lige nu. Så lige nu mangler vi bare det nordlige Jylland og resten af Sjælland, siger Bolette Brødsgaard til Ekstra Bladet.

Nordjylland: Tøsne hele dagen
Men når sneen så endelig rammer det nordlige Jylland, kan nordjyderne godt se frem til en hel dag med sne.

- I den nordlige halvdel vil der komme en hel del tøsne hele dagen, og det kommer ikke gå over i regn, lyder det fra Bolette Brødsgaard.

I resten af landet bliver det dog ikke tilfældet.

- Her i formiddag vil sneen gå over i regn i Sønderjylland, så på Fyn og Lolland-Falster, og så senere på eftermiddagen på Sjælland og i Københavnsområdet.

- Det bliver som sagt ved som sne og tøsne i den nordlige del af Jylland, og for Aarhus vedkommende kommer de til at ligge lige på vippen, om de får sne eller regn, siger Bolette Brødsgaard.

I løbet af natten og torsdag morgen trækker nedbøren væk mod øst, og giver Jylland en stjerneklar nat, lyder meldingen.

Kan give trafikale problemer
Den hvide nedbør vil give plørede og glatte veje og kan give trafikale problemer.

Derfor er opfordringen fra meteorologen, at man holder øje med vejret, hvis man skal ud i dag.

- Det er svært at få saltet, fordi regn og sne bare bliver ved med at falde i så store mængder i dele af Jylland og Sjælland, at saltet bare bliver skyllet væk og bliver smattet, pløret og glat, siger Bolette Brødsgaard og understreger, at forholdene nok godt kan overraske trafikanter her til morgen.H

Samme melding kommer fra Midt - og Vestjyllands Politi på Twitter:

'Det sner, og det er glat, så kør forsigtet. Der saltes i hele politikredsen'

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.