DMI: Risiko for skybrud

Der kan komme lokale skybrud i løbet af søndag eftermiddag og aften

Du kan få DMIs månedsprognose lige her.

Opdateret klokken 13.23: DMI har udsendt et varsel

Der er varsel om lokale skybrud i store dele af Danmark.

Landet står til at få en portion kraftig regn i løbet af søndag, og der vil falde mellem 10 og 15 millimeter i Sønderjylland, på Fyn og det meste af Sjælland eftermiddag og ud på aftenen, lyder det fra DMI.

- Og kigger man på den nyeste prognose, ser det ud til, at der kan komme nogle lokale skybrud, fortæller vagthavende meteorolog ved DMI Thyge Rasmussen.

Det er især på Sjælland, at der kan komme skybrud i tidsrummet mellem klokken 17 og 22, hvor der falder mere end 15 millimeter regn på under en halv time.

Stormende kuling
Tidligere søndag udsendte DMI et andet varsel om, at der i nat kommer stormende kuling med vindstød af stormstyrke ved Vestkysten og i Jammerbugten.

- Det er kraftig vind, der kommer i over den nordvestlige del af landet, man skal være opmærksom på, sagde den vagthavende Dan Nilsvall tidligere.

- Der er tale om kuling med stormstyrke. Så en god omgang rusk. Fordi der stadig er blade på træerne, så kan grene rive sig løst, og træerne kan ligefrem vælte omkuld, fortsatte han.

30 kommentarer
Vis kommentarer