DMI: Så lækker bliver weekenden

Weekenden byder på overvejende pænt vejr med tocifrede temperaturer

Da vi i starten af påskeferien havde årets første rigtig varme dage, var Ekstra Bladets kulturanmelder, René Fredensborg, i Kongens Have for at tage temperaturen på blufærdigheden.

Det bliver en overvejende pæn weekend rent vejrmæssigt med sol og lidt skyer rundt i landet.

Sådan lyder det fra vagthavende meteorolog ved DMI Lars Henriksen til Ekstra Bladet.

- Det ser fint ud for weekendens vejr. Der er mellemhøje skyer, der kan skygge for solen, men overvejende er det en pæn og lun lørdag, siger Lars Henriksen.

Temperaturen kommer til at ligge i den tocifrede skala på 10-15 grader, oplyser han, dog knapt så varmt ved kysterne, hvor vandtemperaturen ligger på en 5-10 grader.

Om natten kan det ikke udelukkes, at man får temperaturer lige under frysepunktet midt i landet, men de fleste steder holder temperaturen sig over.

I weekenden kommer temperaturen til at ligge mellem 10 og 15 grader. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
I weekenden kommer temperaturen til at ligge mellem 10 og 15 grader. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
 

Fortsætter søndag
Lars Henriksen fortæller, at han regner med, at vejret fortsætter hen over søndagen.

- Det bliver igen overvejende pænt, men der er tendens til, at man i den sydlige del af landet kan få flere skyer.

Også mandag og tirsdag ser ud til at byde på pænt forårsvejr.

- Midt i ugen kunne det dog godt se ud som om, at det går ned ad bakke igen med sol og temperatur, siger Lars Henriksen.