DMI: Sådan bliver vejret i Danmark i sommerferien

Hvis prognoserne holder, får vi en sommer med flere sammenhængende sommerdage

Skal du ud i solen, og vil du gerne undgå en solskoldning, skal du se med her. Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden viser dig, hvordan du beskytter dig bedst mod solen. Producer: Martin Lorentsen

Sidste år var både en af de koldeste, vådeste og solfattigste somre i mange år.

Maj-vejret har allerede nu haft flere sommerdage, end der var sammenlagt i juni, juli og august sidste år.

Og sommeren i år ser også allerede bedre ud.

Det fortæller langtidsmeteorolog Steen Hermansen til Ekstra Bladet.

- Vi må sige, at den kickstart, vi har fået her i maj, er med til at bløde det hele lidt op. Det ser ikke helt håbløst ud i forhold til sidste år, som var en dårlig sommer, fortæller meteorologen.

- Sommeren 2018 kan næsten ikke undgå at blive bedre, hvis vi sammenligner den med sidste år.

Men da der stadig er et stykke tid til, at sommerferien går i gang, og at prognoserne stadig er usikre, så er meteorologen ikke helt pessimistisk omkring sommervejeret.

- Vi vil få flere dage end sidste år, hvor der er sammenhængende godt vejr. Det, vi baserer vores prognoser på, er blandt andet øgede tendenser til et højtryk, som i perioder kan lægge sig over De Britiske øer og Nordsøen. I sådanne situationer kan vi få hente luften fra nordlige og vestlige retninger, og det betyder, at det ikke bliver så varmt, så vi smelter, men vi får gode og behagelige temperaturer, lyder det fra Steen Hermansen.

- Det vil på de gode dage typisk være temperaturer mellem 20 og 25 grader, så det er ikke ligeså varmt, som vi har set disse dage, siger meteorologen og understreger igen, at prognoserne selvfølgelig er usikre, jo længere man kigger ind i fremtiden.

- Men hvis vi skal tolke råt på de prognoser, som vi har nu, så ser juli og august ganske fornuftige ud. Særligt juli hvor mange skolebørn holder sommerferie.

Varmt vand
Juni ser dog lige nu ud til at blive præget perioder med noget ustadigt vejr.

- Det ville undre mig, hvis vi ikke skal til at finde regntøjet frem igen, siger Steen Hermansen.

Men man skal bestemt ikke tro, at man ikke kan komme på stranden og nyde badevandet.

- Vandtemperaturerne er virkelig blevet påvirket af de varme dage, som vi har haft de sidste par uger. Hvis vi kigger på vandtemperaturerne om nogle uger, så ligger de faktisk et par grader over det, som vi normalt ser i starten af juni.

- Så der er ingen undskyldning for ikke at tage en badetur. Og det gode er jo, at når vandtemperaturerne først er kommet op, så skal der en del kulde til, før vandet bliver kølet ned, lyder det.

- Men så overordnet set - hvordan bliver sommeren?

- Det er jo svært at sige, men det ser igen ikke helt håbløst ud, lyder det fra meterologen.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen